OBS: Grundet et stort klinteskred på Stevns Klint ved Harvig mellem Rødvig og Højerup, er denne del af Stevns Klint Trampesti afspærret. Stevns Kommune opfordrer gæster til at overveje om de skal gå langs klinten indtil sikkerhedes er undersøgt nærmere. At gå på Trampestien og nede langs klinten er altid på eget ansvar.
Stevns Klint er både smuk og dramatisk, og den vidner den om voldsomme begivenheder - fra dinosaurernes uddøen til atomtruslen under Den Kolde Krig. Det kan aflæses i klintens lag, som samtidig også illustrerer, hvor heldige vi faktisk er. For selvom fortællingerne om massedød lurer i kalklagene, så er både vi og klinten her endnu - heldigvis.
På en sommerdag, hvor havbundens kalk farver havet i utrolige blå farver, hvor klinten står hvid og toppes af træernes væld af grønne kroner, kan man næsten se den sagnomspundne Klintekonge for sig, i sin sommerbolig i en af klintens huler.
Set fra vandet rejser den godt 20 km. Lange klint sig som et massivt, stejlt bjerg. Nærmer du dig derimod fra landsiden, så vær beredt på en overraskelse når det ellers flade Stevns brat afsluttes af en klint, hvor der er godt 41 meter ned til bunden. Fra toppen af klinten, har man en flot udsigt over indsejlingen til Øresund, og på klare dage kan man se Sverige, København, Øresundsbroen og Møn.
Stevns klint består af kridt og kalk, der blev dannet for 66 milioner år siden, da Danmark endnu var dækket af et dybt hav. I bunden af klinten findes skrivekridtet, som består af skaller fra mikroskopiske alger. I skrivekridtet er der fossiler fra dyr, som levede på havets bund. Det er søpindsvin, muslinger og mange andre. Øverst i klinten findes kalk dannet af bryozoer med tydelige, bølgende flintbånd. Bryozokalken (også kendt som Limsten) er en hård kalksten, der har været brugt som byggesten, da man fx byggede Højerup gamle kirke og mange andre huse her på Stevns. Det bløde skrivekridt nederst i klinten vaskes bort af bølgerne, mens kalken bliver hængende. Det skaber Stevns Klint karakteristiske amboltlignende profil. Klinteskred sker, når udhæng eller løse blokke falder ned. Dette sker oftest om vinteren eller foråret.
Mellem skrivekridtet og kalken findes fiskeleret - et tyndt gråt lerlag. Fiskeleret vidner om den katastrofe, der ramte hele Jorden og udslettede langt over halvdelen af datidens dyre- og planteliv - heriblandt dinosaurerne. Forskerne diskuterer stadig, hvad der udløste klimakatastrofen, men der er et klart flertal som mener det skyldes en kombination af højt indhold af CO2 i luften efter kraftig vulkanaktivitet og et kæmpestort meteornedslag. Uanset årsag, bærer fiskeleret i Stevns Klint vidne om krisen.
Klinten kan opleves flere steder, men Højerup og Flagbanken kan varmt anbefales. Det klassiske udsyn over Stevns Klint fås fra Højerup. Det er her Højerup gamle kirke mistede sit kor i et klinteskred i 1928 - selvom det fortælles, at kirken rykkede et hanefjed ind i land hver julenat. Klinten er 30 meter høj, men stranden kan nås af en stejl trappe.
Vær opmærksom på, at der skal betales parkeringsafgift på kr. 40.- på parkeringspladsen ved kirken. Denne afgift går til at holde mindelunden og omkring liggende arealer pæne.
