Kirken er bygget i fire perioder. Ældst er den vestlige del med tårnet, som er fra romansk tid. Koret mod øst er opført som gravkapel under Vemmetofte og er først i nyere tid blevet en del af kirkerummet.
Kirken er nyrestaureret 1987/88.
Utallige ombygninger gør kirkens bygningshistorie ret kompliceret. Mens den vestlige del og tårnet er rester af en romansk bygning, er østenden først opført i renaissancen.
Oprindelig var kirken meget lille, men blev udvidet med sideskibe, der nu er forsvundet. Ca. 1425-50 nedrev man østenden og erstattede den med en gotisk korbygning og forsynede rummet med det bemærkelsesværdige stjernehvælv. Efter 1500 - i sengotikken - blev østenden igen nedrevet og kirken forlænget med det østlige hvælvingsfag.
Fra samme tid stammer de to sidebygninger: våbenhuset mod syd og magasinet mod nord.
