Ålbæk Kirke

Gå i historiens spor

Kirken blev gennemgribende restaureret op til 100 års jubilæet i 1997. Den blå farve og den murede døbefond stammer fra denne lejlighed.

Krucifixet på nordvæggen er af Niels Helledie. Det blev anskaffet i forbindelse med kirkens 90 års jubilæum i 1987.

Ved kirkens restaurering i 1997 blev det flyttet til korvæggen til venstre for korbuen, men flyttet tilbage til nordvæggen samtidigt med ophængning af de to ikoner af Annette Nepper-Christensen, Frederikshavn ved døren til våbenhuset i 2004.

Skibet, som hænger i loftet er fra 1910. Det er en tremastet skonnert ved navn 'Arken' forfærdiget af rormester Kisby, Frederikshavn. Det blev købt for indsamlede midler ved en kirkekoncert med Aalbæk Sangforening.

Kirken er åben hele året rundt - kontakt præsten for besøg.

Nord og Nordøst for kirkegården ligger et fladt landskab med dyrkede arealer, der gør at kirken kan ses fra alle verdenshjørner.

Opdateret af:
Destination NORD - Frederikshavn info@destination-nord.dk
Destination NORD - Frederikshavn