”Man er saa vant til at høre Tale om, hvorledes den ene Strimmel Land efter den anden opsluges af Bølgerne langs Jyllands Vestkyst, at det ikke vækker saamegen Opsigt, som den Ulykke, der den 11te August d.A. ramte Fiskerleiet Lønstrup(1½ Mil Vest for Hjørring), paa Grund af, at Angrebet denne Gang ikke kom fra det nærliggende Vesterhav, men fra Landsiden, hvor ingen Fare syntes at true.”
Sådan skrev landsavisen Illustreret Tidende, i 1877, om den naturkatastrofe, der den 11. august 1877 hændte Lønstrup.
De fiskere, der vanligvis stævnede ud fra Lønstrup ved daggry den 11. august 1877 havde ikke kunnet forestille sig, hvilket kaos de skulle vende hjem til senere på dagen. Som Illustreret Tidende beskrev, var det lille fiskerleje, Lønstrup, vant til at se naturen i øjnene fra en anden kant. Her levede man nemlig side om side med det lunefulde Vesterhav. Efterhånden havde man god erfaring med, hvordan man skulle agere, når Vesterhavet atter annekterede land. Men denne gang spillede naturen beboerne i Lønstrup et puds. Det var fra en helt anden side, naturkatastrofen i Lønstrup skulle ramme.
Hvad der startede ud som værende en stille sommerdag, ved Lønstrup, tog ved middagstid, den 11. august 1877, en drejning. Intens formørkelse af himlen over Lønstrup kunne observeres. Ledsaget af en kraftig torden begyndte regnen herefter at sile ned. Uvejret havde slået lejr over Lønstrup. Et øjenvidne berettede i Hjørring Amtstidende at: ”Der var saa lidt Bevægelse i Atmosfæren, at Regnen var flere Timer om at naa den halve Mil fra Lønstrup til Skallerup.”
I det meste af halvanden time silede regnen ned. Marker stod under vand, veje og små broer blev revet væk, og de store vandmasser havde direkte kurs mod Lønstrup og Lønstrup Bæk. Den lille bæk, der ellers løb stille og fredeligt gennem det lille samfund, forvandlede sig i disse timer til en frygtindgydende flod. Bækken, nu i egenskab af en flod, udhulede slugtens skrænter. Den fremkaldte store skred, og tog træer, huse og udhuse med sig i havet. En idyllisk dal med en lille bæk gennem Lønstrup havde forvandlet sig til en halvtreds meter bred og femten meter høj slugt – Bækslugten, og byen var blevet delt i to. Om Bækkens transformation og hærgen berettes der: ”Jeg spurgte Folkene; hvad er det, der driver? – Aa det er Martin Brøchmanns Huss, Segelckes Have og Lauritsens Stald og ellers hvad Bækken har truffet paa. – Bækken, den Usle Rende; er I gale? – Nej Bækken er gal…”
De fiskerbåde, der ved daggry stævnede ud fra Lønstrup fortsatte, i første omgang, fiskeriet. Her var de vant til naturens hærgen, og bekymrede sig derfor ikke synderligt over hverken tordenen eller regnen. Altså lige indtil én af fiskerne fik øje på sin egen gadedør, der kom flydende. Herefter satte de straks kursen mod Lønstrup. Her mødte dem et kaotisk syn.
I løbet af de halvanden time uvejret havde taget ophold over Lønstrup, forsvandt syv huse og udhuse og flere mure måtte rives ned på grund af nedstyrtningsfare. Ingen mistede livet under Naturkatastrofen i Lønstrup i 1877, men de materielle skader blev alligevel et hård slag for byen. For eksempel kunne Hjørring Amtstidende berette: ”Der er ingen Tvivl om, at der er stor Nød til stede blandt de fattige Fiskere i Lønstrup paa grund af den Ulykke der ramte dem i Lørdags. De leve jo kun fra Haanden i Munden; og ligesom de har mistet flere af deres Ejendele, som de er ude af Stand til at anskaffe sig igen, saaledes ville de næppe med frejdigt Sind kunne tage fat på deres besværlige og farefulde Hverv, medmindre godgørende Mennesker kommer dem til Hjælp.”
Netop godgørende mennesker kom det lille samfund til hjælp. Straks efter katastrofen indtraf, nedsatte man en komite, der iværksatte en indsamling, som skulle komme de berørte til gode. Med hjælp fra staten og private donationer lykkedes det komitéen at indsamle penge, således de skadelidte atter kunne få tag over hovedet.
Naturkatastrofen i Lønstrup skulle dog også bevirke en markant øget turisttilstrømning. På baggrund af den store avisomtale, både regionalt og landsdækkende, strømmede det til med nysgerrige fra nær og fjern. Alle ønskede de at se den omtalte naturkatastrofes omfang, og fundamentet til Lønstrup som en rigtig bade/turistby blev støbt.
