Estvadgård Plantage – skov, søer og spor fra istiden
Estvadgård Plantage ligger smukt mellem Flyndersø og Skallesø og dækker ca. 600 ha med nåletræer og hede. Plantagen blev anlagt i 1882-83 og rummer både gran, eg og bøg. Langs Flyndersø findes rester af en oldtidsskov, og området betegnes som en naturnær skov.
Et særligt istidslevn er Mørkesø – et stort, vandfyldt jordfaldshul med en bredde på over 200 meter og en dybde på 15 meter. Plantagen er privatejet af Gunderslev Holm Gods, men åben for færdsel efter Naturbeskyttelseslovens regler. Der går dog ingen offentlig vej gennem området.
Estvadgård Plantage
Estvadgård Plantage
Estvad
7800 Skive
Foto: Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter