De dansede iklædt snoreskørter til lyden af lurerne, fortalte historier om solen, der rejser hen over himlen, og ofrede gamle genstande til guderne.
I skovene øst for Svendborg (Gamle Hestehave, Stevneskov og Hallindskov), som ligger på en bølgende slette fra den unge baltiske istid, er der mange spor efter de religiøse ritualer fra bronzealderen. Mest iøjnefaldende er de 23 synlige gravhøje, der blev rejst i perioden mellem 1800 og 1000 f.Kr. De døde blev begravet i gravhøjene i egetræskister med personlige ejendele såsom smykker og våben.
Men der er også fundet spor af to andre religiøse ritualer i Gamle Hestehave. Den første er en sten med helleristninger. Helleristninger er billeder eller symboler indhugget i klippeflader eller stenblokke. Ordet helleristning kommer af svensk ‘hällristning’. Häll betyder ‘flad sten'.
Det lokale øgenavn for stenen med helleristninger er Æbleskivestenen på grund af dens 105 runde fordybninger. Disse fordybninger på stenen kaldes skåltegn, som er en af de mest almindelige typer helleristninger i Danmark. Deres nøjagtige brug er stadig en gåde, men falder inden for bronzealderens religiøse sfære.
Det andet spor af religiøse ritualer er ikke synligt på stedet i dag, men engang i ældre bronzealder blev et seletøj til en hest ofret her. Selen bestod af 25 runde plader af bronze med oprindelse i Centraleuropa.
Det var ikke kun i ældre bronzealder, at Gamle Hestehave blev brugt til begravelser. Allerede i den sene del af yngre stenalder (ca. 4000-1700 f.Kr.) har begravelser fundet sted i området. I en kiste lavet af flade sten, en såkaldt cist, fandt man to skeletter i hvert sit kammer. Disse skeletter var dog ikke de første i cisten. Udgravningen afslørede, at de, som var begravet i cisten tidligere, blot var blevet skubbet til siden for at give plads til de nye. Dette er ikke et ukendt fænomen, når man ser på andre cister eller dysser og ganggrave fra yngre stenalder.
