Det vil du også kunne mærke, når du besøger byen. Her er trivsel og sammenhold i højsædet, og man passer på hinanden. Der er et aktivt lokalliv i byen. Det foregår som oftest på Hotel Glejbjerg eller i hallen.
Ellers har landskabet gennem tiderne gjort Glejbjerg til et slidsomt sted, som ikke markerer sig med særlige udsigtspunkter, oldtidsminder, berømte personer eller begivenheder i Danmarkshistorien. Glejbjergs sognegrænser ligger, hvor landskabet har lavet naturlige forhindringer – og dem er der mange af: moser, store og mindre åløb mellem langstrakte flade heder. Jorden har ikke været den bedste, så det har været et barsk sted at være. Hærget og trøstesløst beskrives det i den store Acton Friis De danskes Land. Heden har været brugt til dyre- og kreaturgræsning, til at skære tørv til brændsel og til byggematerialer. Selv i kirken har der været brugt al (hedejordlag). Særegnet har det været, at der i en mose syd for kirken har været gravet lysetørv, dvs. tørv med så meget harpiksindhold, at de har kunnet give klare flammer, når de brændte.
Omvendt ved vi, at der har levet mennesker siden bronzealderen, og at der har gået en række oldtidsveje gennem området. Den vestjyske Studedrivervej, der går fra Holstebro over Hovborg til Holsted og Foldingbro, strejfer sognet. I mange århundreder har Glejbjergs indbyggere været bønder. Erhverv som håndværk, detailhandel etc. kom først til i det seneste århundrede.
Sognet blev tørlagt i 1907. Alkohol havde udviklet sig til at være et problem, og lokalbefolkningen købte kromandens bevilling og gav ham erstatning for tabt omsætning via en lokal indsamling. Samtidig indstillede købmanden også alkoholsalget, og det lykkedes at tørlægge hele sognet. Også hotellet var fra sin start i 1906 et afholdshotel. Men det er gået over. Hotellet blev bygget i forbindelse med etablering af jernbanesporet fra Bramming til Grindsted i 1916, og stationen blev lagt lidt udenfor landsbyen Glejbjerg, der senere er vokset sammen med Åstrup og Terpling. Det nye område omkring stationen blev bebygget med klassiske huse af røde mursten, rødt tegltag og hvide gesimser. Det sidste godstog kørte i 2012.
