Ved Harreby er selve stendysserne imidlertid underjordiske og aflange, mellem 34 og 53 m lange og nærmest trapezformede. Gravpladsen ved Harreby indeholder 4 kendte dyssekamre, og er dateret 4000 - 2800 år før vor tidsregning. To af gravpladserne har ligget parallelt med hinanden.
Arkæologiske udgravninger i 1936, 1956 og 1984 har påvist et større gravpladsområde med 4 underjordiske stendysser, hvor bunden af dysserne har ligget op til 2 m under jordens overflade, og toppen af stendyssen 30 cm under jorden. Den arkæologiske forklaring på de underjordiske dysser er, at det konstruktionsmæssigt har været lettere at grave store huller og sænke sten ned, og skubbe den store overliggersten ind over disse, og så dække dem til, end at skulle løfte sten op. Ved gravpladsen i Harreby blev der også fundet spor af en trapezformet langhøj og en større randstensrække, som tyder på, at der tidligere har været lavet jordhøj over stendysserne.
Der er ved udgravningerne kun fundet få genstande, bl.a. et lerkar og flinteredskaber, som i dag findes på Nationalmuseet i København. Lerkaret kan være et senere offer, som er placeret i stendyssen.
Det er sjældent, at man har mulighed for at opleve fortidsminder fra begyndelsen af bondestenalderen. Gravpladsen ved Harreby markerer tilstedeværelsen af et bondepionérsamfund, der startede opdyrkningen af landskabet.
Området er i dag fredet. Få km syd for ligger et tilsvarende antal gravpladser fra samme tidsperiode, så området omkring Harreby har været beboet i længere tid.
