Haraldskær Hovedgård

Foto: VisitVejle

Haraldskær Hoedgård med smuk græsmark med lilla blomster i

Midt i Vejle Ådal, tæt på Skibet, ligger Haraldskær Hovedgård i kuperet terræn skabt under istiden. Haraldskær Hovedgård, huser hotellet Haraldskær Sinatur Hotel & Konference men har historie tilbage til 1400-tallet. Der er desuden mange smukke naturruter til fods og på cykel i området.

 

Historie

Hovedgården ligger på et gammelt voldssted men er første gang nævnt i 1434, hvor ejeren hed Niels Friis. Haraldskær var i Friis-slægten indtil 1601. De stod bl.a. for opførelsen af den nuværende hovedbygning, der stammer fra 1536. Hovedbygningen har siden været nedbrændt og genopbygget flere gange. Det sidste medlem af Friis-slægten, Albert Friis, var rigsråd og lensmand på Riberhus. Han opførte i 1590 den nuværende hovedfløj mod vest, der over en hvælvet kælder rejser sig i to stokværk. Mod øst fik han bygget et firkantet trappetårn med en særlig nedgang til kælderen. Efter hans død var Haraldskær ejet af en række fornemme slægter.

I 1912 blev der bygget yderligere en fløj, således at Haraldskær også fik en riddersal. I 1916 blev Haraldskær købt af fabrikant C.M. Hess i Vejle, som restaurerede hovedfløjen og ombyggede de faldefærdige sidebygninger.

Siden 1969 har hovedbygningen og 30 tønder jord været drevet af Danmarks Lærerforening, som driver konferencecenter på stedet. Op igennem 1970'erne blev den fredede hovedbygning nænsomt moderniseret og en værelsesfløj kom til. Avlsbygningerne og 270 hektar jord ejes af Vejle Kommune.

Haraldskær gemmer den dag i dag på mange historier fra fortiden. Den store stolpe, som udgør den bærende konstruktion i det gamle trappetårn, siges oprindeligt at stamme fra en gammel skibsmast. Dengang kunne man sejle hele vejen til Haraldskær ad Vejle Å. Hovedbygningens gamle ur, der efter en væsentligt indsats går nogenlunde præcist, er fra 1763. Og så har Haraldskær selvfølgelig også sit eget spøgelse. Historien lyder, at spøgelset af en ung kvinde går igen pga. ulykkelig kærlighed. Hun går efter sigende igen fra Skibet Kirke, gennem den gamle pejsestue og ned til Vejle Å.

Som naboer til Haraldskær ligger ruinen af den gamle herregårdsmølle, Kvak Mølle, og Skibet Kirke. Kirken er bygget mellem 1125 og 1150, og har hørt til Haraldskær indtil ca. 1936. Frådstenskirken indeholder bl.a. nogle meget smukke kalkmalerier fra 1200-tallet.

 

Naturen i området

I området findes flere naturskønne ruter til den friske vandrer eller cyklist. Oplev også et væld af seværdigheder og naturområder for små og store. Læs om oplevelserne i Vejle og Egtved Ådale.

Hoteller i nærheden af Haraldskær Hovedgård

  • ToRVehallerne- SDH Partner Hotel

    6,06 km

    Dette fremragende hotel byder på enestående gastronomi og tilbyder en høj standard af service til sine gæster. Med sin centrale beliggenhed kan du nyde alle byens faciliteter og nemt udforske de forskellige muligheder uden at skulle bruge en bil.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : ToRVehallerne- SDH Partner Hotel
  • Hotel Hedegaarden

    8,71 km

    Et familiehotel, der tilbyder alt fra den traditionelle danske madskat til nye anderledes smagsoplevelser – alt efter hvad du kan inspireres til. Hotellet har fokus på den gode mad med de bedste råvarer, at tingene bare fungerer og en uhøjtidelig atmosfære. Hotellet ligger på toppen af Vejle.

    Læs mere : Hotel Hedegaarden
  • Hotel Svanen Billund

    19,3 km

    Hotel Svanen i Billund er noget så usædvanligt som et firestjernet designhotel, hvor børnene også er meget velkomne. Overalt er der kælet for detaljerne – på de unikt designede værelser, i den hyggelige lounge og i restauranten ”No8”. Alle gæster skal have en oplevelse så tæt på det sublime som muligt.

    Læs mere : Hotel Svanen Billund
  • Hotel Vejlefjord

    20,42 km

    Hotel Vejlefjord kaldes ofte ”slottet i skoven” på grund af den smukke placering i bøgeskoven lige ned til fjorden. Hotellets kur- og wellnessfaciliteter og De Termiske Bade er enestående og tåler sammenligning med de bedste i Nordeuropa. Nyd de oprindelig kurveje, der indbyder til smukke naturoplevelser og frisk luft.

    Læs mere : Hotel Vejlefjord
  • Refborg Hotel Billund

    20,46 km

    Refborg Hotel Billund byder velkommen til LEGOLAND®-gæster og alle andre, som vil drage fordel af den fine beliggenhed i forhold til attraktioner og aktiviteter. Der er både underholdning for børn og voksne i området, så spørgsmålet er bare, hvad dit ophold skal bruges til.

    Læs mere : Refborg Hotel Billund
  • Hotel Fredericia - SDH Partner Hotel

    22,84 km

    Få en gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige på restauranten Ryes, og kombiner dit ophold på Hotel Fredericia med den betagende natur og en rigdom af kulturoplevelser og aktiviteter.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Fredericia - SDH Partner Hotel
  • Hotel Hedemarken

    30,48 km

    Tættere på Jyllands hjerte kommer du næppe: Hotellet ligger ved gode golfbaner, LEGOLAND®, Givskud Zoo, har en skøn å i baghaven med laks, og moderne faciliteter, der matcher både den erhvervsrejsende og weekendparret på tur. Du vil opleve kvalitet i højsædet.

    Læs mere : Hotel Hedemarken
  • Hotel Hovborg Kro

    33,04 km

    Hotel Hovborg Kro er kendt for sine lavloftede krostuer og sin prægtige jyske mad. Der har været kro her i mindst 250 år, og det stråtækte stuehus, der blev opført i 1790, er pietetsfuldt bevaret. Uden at ødelægge atmosfæren er det lykkedes at ”indbygge” de moderne faciliteter, som nutidens gæster sætter pris på.

    Læs mere : Hotel Hovborg Kro
  • Sdr.Omme Kro

    37,1 km

    Sdr. Omme Kro er en levende og moderne kro i det centrale Jylland. Her oplever du ægte hygge og personlig service. Kroen har siden 1780 haft kongeligt privilegium. Kroen ligger i skønne omgivelser og med Omme Å i den smukke krohave. Kroen er ideel for besøg i LEGOLAND og Givskud Zoo, men også for en golfferie.

    Læs mere : Sdr.Omme Kro
  • Tyrstrup Kro

    38,18 km

    Tyrstrup Kro ligger idyllisk ved mark og skov nogle få kilometer uden for honningkagebyen Christiansfeld. Her har den ligget i hvert fald i 350 år, men i de senere år er der gjort et stort arbejde for at gennemrestaurere den gamle kro og samtidig gøre den til et anerkendt spisested i international klasse.

    Læs mere : Tyrstrup Kro