Hobro - Vikingernes Hjemstavn

Hobro - Vikingernes Hjemstavn

9500 Hobro

Telefon: 70 27 13 77

Foto: Destination Himmerland

GDK, hobro1

Foto: Destination Himmerland

MKC

Foto: Destination Himmerland

Mylder på Hobro Havn

Inderst i Mariager Fjord ligger Hobro, en af Nordjyllands ældste købstæder. Hobro er kommunens største by, og en by med masser af liv, handel og kultur. Mest kendt er Hobro for den enestående Vikingeborg Fyrkat, der for tusind år siden blev opført få kilometer vest for det nuværende Hobro. Vikingeborg Fyrkat blev i september 2023 optaget på UNESCOs Verdensarvsliste, for sin betydning som centrum for vikingesamfundets politiske og sociale liv. Her ligger også Vikingecenter Fyrkat, der er en rekonstrueret Vikingeby med masser af aktiviteter - primært i skolernes ferieperioder.

I Hobro centrum finder du en spændende gågade med masser af butikker, ligesom der året rundt bydes på en lang række forskellige former for underholdning. I Hobro midtby ligger også den gamle bryggergård, Bies Gaard, hvor minibryggeriet Bies Bryghus i nyere tid er genopstået i det der engang var bryggeriets gamle hestestald. Her ligger også Kunstetagerne, der har vekslende udstillinger året rundt. 

På havnen mødes nyt og gammelt. Området er en blanding af historie, atmosfære og kultur. De gamle pakhuse og historiske bygninger på sydkajen huser i dag cafeer, teater, museer og gallerier, mens nordkajen stadig anløbes af fascinerende fragtskibe fra den store verden.

Sydkajen er også anløbssted for turbåden Svanen, der sommeren igennem sejler fjorden tynd og lægger til i både Bramslev Bakker og Mariager. På Lystfartøjsmuseet kan man se de skibe, der tidligere hørte fjorden til, og længere henne ad havnen ligger Maritimt Kulturcenter Mariagerfjord, der byder på enestående oplevelser ind i den maritime verden, hvor træskibe og restaurering af disse er i fokus. 

Hobro har et væld af spisesteder og alle former for overnatning. Campingplads og vandrerhjem ligger i gåafstand fra midtbyen og Hotel Amerika er placeret i den naturskønne Hobro Østerskov. 

Egnen omkring Hobro byder på mange attraktioner og udflugtsmuligheder, både til fods, på cykel og i bil, bl.a. Verdenskortet i Klejtrup, Bramslev Bakker, Mariager-Handest Veteranjernbane, Rold Skov, Cirkusmuseet mm.

 

Hoteller i nærheden af Hobro - Vikingernes Hjemstavn

  • Hotel Amerika

    2,41 km

    At besøge det 4-stjernede Hotel Amerika er som at tage en rejse ind i en verden af ro, omgivet af smuk natur. Allerede på vejen ind gennem den gamle bøgeskov kan du mærke pulsen falde. Indenfor mødes du af en hyggelig og afslappet atmosfære i stemningsfulde lokaler med nærværende værter.

    Læs mere : Hotel Amerika
  • Purhus Kro

    11,7 km

    Purhus Kro er en hyggelig og familievenlig gammel dansk landevejskro tæt på naturen. Alligevel er du ikke langt fra E45, og oplevelserne i det østjyske. På kroen hersker en dejlig uhøjtidelig stemning, hvor det handler om, at gæsterne skal befinde sig godt. I kroens hyggelige restaurant serveres "gammeldaws" kromad.

    Læs mere : Purhus Kro
  • St. Binderup Kro

    19,67 km

    St. Binderup Kro ligger mellem Aalborg og Viborg. Gå på opdagelse i de gamle stuer og nyd den museumsagtige stemning og de gamle ures tikken. I restauranten finder du et stort udvalg af veltillavede retter, og du må ikke glemme at smage kroens hjemmelavede kryddersnaps. Kromanden fortæller gerne om stedets historie.

    Læs mere : St. Binderup Kro
  • Hotel Randers

    24,69 km

    Hotel Randers er et af landets ældste provinshoteller, beliggende i hjertet af byen. I mere end 160 år har hotellet været en oase med plads til nydelse, ro og fordybelse. Hotellet blev opført i 1856, men blev totalrenoveret i efteråret 2016. Historiens vingesus mærkes tydeligt på det smukke hotel.

    Læs mere : Hotel Randers
  • Palads Hotel Viborg

    32,03 km

    Palads Hotel Viborg er placeret midt i centrum af Viborg lige ved byens hyggelige og charmerende gågade og få minutter til togstation.

    Læs mere : Palads Hotel Viborg
  • Kongensbro Kro

    38,74 km

    Kongensbro Kro ligger, hvor landevejen mellem Aarhus og Viborg krydser Gudenåen. Før i tiden var den kendt som pramdragerkro, men i dag er den en moderne landevejskro med flotte værelser, alle med udsigt til krohaven. Kroens adelsmærke er den gode mad, lige fra de hjemmelavede frikadeller til den franske kogekunst.

    Læs mere : Kongensbro Kro
  • Kompas Hotel Aalborg

    46,19 km

    Med en central placering tæt på Aalborgs nye havnefront er KOMPAS Hotel Aalborg ideel for et ophold i den nordjyske hovedstad. Du har alle muligheder for at gå på opdagelse i Aalborgs hyggelige gågader og nyde byens mange caféer og restauranter.

    Læs mere : Kompas Hotel Aalborg
  • Montra Hotel Sabro Kro

    49,24 km

    Montra Hotel Sabro Kro er beliggende i hjertet af Sabro tæt på Smilets By, Aarhus. Med E45 tæt på, er der nem og hurtig transport til et væld af muligheder. Her finder du både plads til samvær, nærvær og skønne oplevelser. Der er altid en god grund til at besøge Sabro Kro.

    Læs mere : Montra Hotel Sabro Kro
  • Hotel Dania Silkeborg

    52,88 km

    Hotel Dania er beliggende midt i centrum af Silkeborg, omkranset af byens pulserende liv, butikker, cafeer, seværdigheder, skov og sø. Hotellet fra 1848 fremstår i dag smukt gennemrenoveret, men den særlige charme og atmosfære er bevaret. Hotellets restaurant, Brasserie ”Underhuset” byder på gastronomi i særklasse.

    Læs mere : Hotel Dania Silkeborg
  • Låsby Kro

    53,64 km

    I Søhøjlandets midtjyske, smukke og bakkede natur mellem Silkeborg og Aarhus finder du Låsby Kro og Hotel. Her er en hyggelig atmosfære og kroen er indrettet med alt hvad der hører sig til med traditionel dansk mad og gode kroretter, der skaber den ægte krohygge.

    Læs mere : Låsby Kro