Kongemagten var i middelalderen et rejsekongedømme. På samme måde som EU-politikerne pendler mellem Bruxelles og Strasbourg, rejste kongen rundt i riget med sit hof for at vise sin magt overalt i riget. I dag kalder vi det for synlig ledelse.
Når kongen kom, var der gang i gaden. Følget var på 400-600 personer. Ud over det almindelige hofpersonale talte kongens hof i 1554 også 21 kokke, nogle bagere, en slagter samt 3 fiskere og 5 jægere. Blandt tjenestefolkene var der bl.a. 3 lakajer og 1 borddækker. Plus læger, prædikanter, sekretærer og skrivere – samt et større kontingent håndværkere. Hertil kommer musikanter – bl.a. 12 , mindst 1 hofnar, 1 stor kvindelig dværg og 2 små samt 2-3 mandlige dværge. Og så lige en marekat, der blev fodret med mandler og rosiner.
Indtoget har fyldt noget i Nyborg, hvor der på det tidspunkt boede mellem 2-3.000 borgere.
Kongen valgte ofte Nyborg Slot til sin vinterlejr. Det var også på Nyborg Slot, at kongen afholdt de såkaldte Danehoffer, hvor kongen, herremændene og biskopperne drøftede lovgivning og rigets anliggender. Placeringen på Nyborg Slot blev ophævet til lov i 1284 og dermed blev Nyborg Slot til datidens svar på Christiansborg. Det var på et Danehof i 1282, at Kongen, Erik Klipping, indgik en håndfæstning, som også kaldes for Danmarks første grundlov. Her blev kongens magt indskrænket. Selv han og hans nærmeste blev nu underlagt landets love. Landet skulle styres ved lov og ret – ikke ved sværd og magt.
MED LOV SKAL LAND BYGGES.
