Som bagtæppe til alteret i Nyborg Kirke findes Opstandelsesruden - en monumental glasmosaik skabt af den danske kunstner Maja Lisa Engelhardt i 2015. Et værk, der drager med sin foranderlighed og evne til at aktualisere og spille sammen med sine omgivelser. Værket er tænkt ind i helheden med kirkens øvrige udsmykning. Maja Lisa Engelhardt har ligeledes skabt alterets gyldne livstræskors i 2011, hvilket ligesom glasmosaikken er forbundet med Nyborg Kirkes gotiske korbuekruciks, som stammer tilbage fra slutningen af 1300-tallet. Det hænger i hvælvingen i kirkegangen, og på det ses spirer fra livets træ rundt langs kanten af korset, hvilket symboliserer opstandelseshåbet.
Stil dig nu i midtergangen eller sæt dig på en kirkebænk og brug lidt tid med at begribe værket og omgivelserne.
I Maja Lisa Engelhardts Opstandelsesruden skildres også et træ. Det er ikke en afbildning af et træ i naturalistisk forstand, men snarere træet som symbol på Jesus, der kaldte sig selv for ”det sande vintræ”. Grene rækker ud fra siderne og ind i vinduets lysere dele, men de sorte linjer og deres diagonale forløb henviser også til korsets linjer og bærer i sig mindelser om Jesu lidelseshistorie, død og genopstandelse.
Tidligere var der klart glas i den store rude bag alteret, og et smukt gammelt træ udenfor gav både skønhed for øjnene og skygge for solen. Da det blev fældet forsvandt både den smukke udsigt og kirken blev samtidig meget varm at befinde sig i, når solens stråler skinnede ind.
Maja Lisa Engelhardt fremlagde selv forslaget om at skabe et værk, der kunne løse både de praktiske og æstetiske udfordringer, kirken stod med, og Augustinus Fonden donerede værket til kirken.
Værket er udført i værkstedet hos glarmester Per Hebsgaard i Præstø, og processen var lang og strakte sig over mange måneder. Maja Lisa Engelhardt startede med at påføre undermaling - en grisaille i sorte og grå nuancer, der blev brændt fast på ruden, og herefter blev der lagt et nyt glas ovenpå med iriserende glas, der reflekterer lyset på en helt særlig måde.
Iriserende glas er kendt fra Frankrig, men har ikke tidligere været anvendt i Danmark. Det har den særlige egenskab, at det dæmper modlys, men samtidig bevarer det lyse rum. I dagslys changerer det i forskellige farvetoner, mens det i skumringen antager en blå tone. Ved mørk aften, når der er tændt lys i kirken, fremstår det med et perlemorsagtigt skær, og kaster lampelyset tilbage i alle regnbuens farver.
Opstandelsesruden er altså i høj grad et foranderligt værk. Udtrykket i værket skifter med lyset og årstiderne. I dagslys kan man se det sortmalede grenværk i grisaillen, og det gråmalede lag glas som ligger bag selve glasmosaikken ses klart. Det andet lag med den iriserende glasmosaik har lyse, changerende, meget sarte pastelfarver, som ses mest tydeligt tæt på. Glasset næsten holder på lyset og slører det skarpe dagslys, og i skumringstimen - mellem dag og aften - bliver ruden helt specielt blå.
Når det er mørkt udenfor forsvinder motivets grenværk og glasmosaik-stykkerne fremstår tydelige med et skær af perlemor i et væld af sarte farver, der hvor det elektriske lys rammer. Går man derimod udenfor og oplever mosaikken oplyst af kirkens elektriske lys, har det den omvendte virkning, og her træder grenværket tydeligt frem.
Maja Lisa Engelhardt er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi i 1980 og har siden 1981 boet i Asger Jorns tidligere hus i Colombes uden for Paris. Engelhardt arbejder hovedsageligt abstrakt med inspiration fra landskaber, naturoplevelser og kristendommen. Troen spiller en stor rolle for Engelhardt, og hun står bag mere end tyve kirkeudsmykninger både herhjemme og i udlandet.
