Ved Dosseringen på sydsiden af Kerteminde Havn befinder museumshavnen sig. Her i umiddelbar nærhed af fiskerestauranten ”Rudolf Mathis” befinder ”FOK” – Foreningen af Ombyggede Kuttere sig, og her kan man som regel finde en stribe repræsentanter for Kertemindes maritime kulturarv.
Den fremmeste repræsentant er ”Rylen”, der i sig selv er et stykke sejlende kulturhistorie. Skibet gemmer i sin mere end 100 år lange levetid elementer af de vigtigste sider af Kertemindes historie – først som bæltbåd, siden som ekspeditionsskib og nu som museumsskib.

Bæltsbåden Rylen

"Rylen" står i sjælden grad indskrevet i Kertemindes historie. Dels med sin oprindelse som bæltbåd, det mest egnstypiske fartøj fra fiskerbyen Kerteminde. Dels som base i et enestående kunstnerisk projekt, der involverede byens bedst kendte kunstner, Johannes Larsen. 

"Rylen" er bygget i 1896 og indgik fra begyndelsen i den flåde af bæltbåde, der i kraft af sildefiskeriet i Storebælt udgjorde rygraden i byens økonomiske liv. En enkelt båd kunne fange for op til 6.000 kr. på et par måneder. Ganske mange penge efter datidens målestok.  Bæltbådene var slanke, klinkbyggede fartøjer, der fandtes i både spids- og spejlgattede udgaver. Bådtypen var kendt som et hurtigtsejlende og særdeles sødygtigt fartøj. Oftest udgjordes besætningen af tre mand: en skibsfører sammen med en voksen fisker og en dreng.

Om bådens første år findes der ikke mange oplysninger. Sandsynligvis har den ligesom de fleste øvrige bæltbåde fået ilagt motor i perioden 1905-15. Ved slutningen af 1. verdenskrig hed båden "Fremad", var på godt 6 bruttotons med en 4 hk motor og ejet af H. Christiansen fra det lille fiskerleje Bregnør i Odense Fjord.

Ekspeditionsskibet Rylen

I 1920 købte Achton Friis (etnograf og tegner) den 30 fods bæltbåd for 4.000 kr. Han skulle bruge båden til udforskning af de danske øer. Ideen til rejsen fik han af Jeppe Aakjær, da Achton Friis over for ham luftede tanken om at lave en rejsebeskrivelse fra Grønland. Jeppe Aakjær så imidlertid ingen grund til at rejse så langt væk: "Tænk blot paa, at Danmark har ikke mindre end 527 Øer! Hvad ved vi om disse? - Bliv hjemme og skriv os en Bog om dem!".

Da Achton Friis eget arbejde fortrinsvis skulle bestå i indsamling af litterært stof, måtte han have en maler med på ekspeditionen. "Min Ledsager maatte være den, der sad inde med de bedste Egenskaber til Udførelsen af sit Hverv. Jeg henvendte mig derfor til Maleren Johannes Larsen som til min Glæde straks gav Tilsagn om at være med."

Via Larsens kontakter i Kerteminde fandt man frem til "Fremad", som måtte igennem en større ombygning på Kerteminde Bådeværft. Bl.a. skulle lastrummet ændres til en kahyt mere ud over det lille lukaf med to smalle køjer, der allerede fandtes i bæltbåden. Sandsynligvis havde fuglemaleren en finger med i spillet, da den nyrestaurerede båd blev navngivet "Rylen".

Ud over de to kunstnere var der to andre besætningsmedlemmer. Den ene var Johannes Larsens søn Puf, der fungerede som motormand og kok, den anden var den 87-årige Kertemindeskipper Christian Andersen, Johannes Larsens gamle ven og jagtkammerat, kaldet "Gamle Sat'me". 

De Danskes Øer

På trods af omhyggelige planlægning blev det nødvendigt at revidere de oprindelige planer. Ekspeditionen til de 132 øer kom til at strække sig over 4 år i stedet for 3, og bogværket måtte udvides fra de planlagte 7-800 sider til ca. 1.200.

I alt blev der foretaget 5 rejser i perioden 1921 til 1924. Udgivelsen af "De Danskes Øer" i årene 1926 til 1928 blev så stor en succes, at Achton Friis fortsatte samarbejdet, der senere resulterede i udgivelsen af "De Jyders Land", 1932-1933 og "Danmarks Store Øer", 1936-1937. Tilsammen udgør værkerne, der går under betegnelsen "De Danskes Land", en enestående Danmarksbeskrivelse.

Efter rejserne i 1920'erne blev båden solgt, men mere end 50 år efter fandt Johannes Larsens barnebarn, Jeppe Larsen, båden i en lille sydfynsk havn. Den blev herefter købt og restaureret af Johannes Larsen Museet.

Museumsskibet og dets nutidige togter

I dag vedligeholdes "Rylen" af et lille, frivilligt bådelaug. I sommerperioderne er der ikke mange overliggedage i Kerteminde. Til gengæld ses "Rylen" som en flittig og karakteristisk gæst rundt om i de danske farvande. Den lokale kunstner, Jens Bohr, sejler som skipper hvert år på sommertogt med en række forskellige kunstnere - malere og grafikere, der på hver deres måde fortsætter Johannes Larsens tradition med at skildre de danske øer og kyster.