Salling ROOFTOP og Salling ROOFGARDEN
Gå i historiens spor
Cafe, cocktails og glasrampe
Salling ROOFTOP er lig en ekstraordinær udsigt, men tagterrassen byder også på et frodigt væksthus med bar og café, hvor du kan stille sulten med et godt måltid eller nyde en frisk cocktail. Du finder også loungeområder, hvor du kan hænge ud, og en scene, hvor du på specifikke dage kan se koncerter under åben himmel. Hvis du tør, kan du bevæge dig ud på den angstfremkaldende glasrampe, Salling SKYWALK, som stikker ud over Strøget. Herfra kan du se 27 meter direkte ned på menneskemylderet.
Salling ROOFGARDEN
Du kan også besøge Salling ROOFGARDEN, som ligger i forlængelse af Salling ROOFTOP, hvor du kan gå på opdagelse på gangbroer, opleve de fantasifulde bænke, dykke ned i kultur og installationer, prøve himmelgyngerne - og ikke mindst nyde den storslåede udsigt over Aarhus.
Læs mere om Salling ROOFGARDEN
Events i Salling
Salling ROOFTOP byder løbende på begivenheder. Start weekenden med at nyde et glas vin, mens en DJ vender plader og sætter gang i weekendstemningen. Du kan følge med i programmet på Sallings Facebookside.
Salling ROOFTOP følger Sallings åbningstider, og det er gratis at besøge tagterrassen.
Se, hvad andre deler på Instagram
#sallingrooftop #sallingroofgarden #visitaarhus
Opdateret af:
VisitAarhus info@visitaarhus.com
- Salling ROOFTOP og Salling ROOFGARDEN
- Søndergade 27
8000 Aarhus C - Tlf. (+45) +45 87 78 60 00
- www.salling.dk/madoplevelser/salling-rooftop-aarhus/