Marsken var ikke selv til stede, da han blev dømt for mordet på kongen. Straffen var en status som fredsløs og at få konfiskeret sit gods.
I 1276 ville kong Erik Klipping under rigsforsamlingen på Nyborg Slot have stormændene til at anerkende hans spæde søn som landets kommende konge. Trofast godkendte alle herremændene én efter én den lille ny som kommende konge, indtil den magtfulde leder af hæren blev spurgt. Den såkaldte marsk, Stig Andersen Hvide, afslog.
Herefter red Marsk Stig muligvis nordpå til sit fynske gods Eskebjerg, som i dag hedder Scheelenborg. Selvom han havde godser i meget af Danmark, var han givetvis særligt knyttet til sit fynske gods. Det lå tæt på det vigtige Nyborg Slot, og så fortæller et sagn, at Marsk Stig siden blev begravet i Stubberup Kirke, Scheelenborgs lokale sognekirke.
Marsken flygtede fra landet inden retssag
Selvom Marsk Stig afviste kongens ønskede tronarving, forblev han marsk, hvilket understreger herremandens urokkelige magt.
Men i 1286 ændrede det hele sig. Erik Klipping var blevet myrdet i Finderup Lade, efter sigende med 56 stik. Året efter blev Marsk Stig og otte andre stormænd indkaldt til retssag på Nyborg Slot, hvor de var anklaget for mordet på kongen.
Men herremændene kunne godt fornemme, at de gjorde klogest i at holde sig væk. Så de flygtede til Norge. Ved retssagen blev de ni mænd alle dømt fredløse og fik konfiskeret deres gods. Dermed røg Eskebjerg til kronen.
Dommen var et justitsmord
Marsk Stig slog sig ned som norsk krigsherre på øen Hjelm, syd for Ebeltoft. Øen blev de fredløses base, og fra dén sejlede Stig Andersen Hvide med sine mænd ud og raserede danske byer og kyster.
Ifølge historikere var den tidligere marsks hævntørst ganske berettiget. Han døde i 1296, og små ti år efter gik sagen om. Her kunne der ikke føres bevis for, at Stig Andersen Hvide skulle have været til stede i Finderup Lade den aften i 1286. Historikere har vurderet, at han umiddelbart heller ikke havde et motiv. På tidspunktet for kongemordet havde Marsk Stig mere magt end nogensinde før. Dommen var nærmere en politisk udrensning.
Arvingerne fik tilbagegivet hans besiddelser i 1320.
