HUSET:
Huset er det ældste i Ålbæk, som er en by med 1.800 indbyggere.
Byggemåden er interessant, fordi den er meget træøkonomisk og dermed afspejler den katastrofale mangel på træ, som plagede egnen efter sandflugtens hærgen.
Det tømmer, som blev anvendt ved bygningen af dette hus, blev næsten udelukkende samlet op på stranden. Det var vragtømmer fra de utallige sejlskibe, som i fordums tid strandede ved de nordjyske kyster – specielt på Vestkysten.
Først i 1700-tallet, da huset blev bygget, voksede der ikke træer heroppe, som kunne bruges til tømmer.
Der har været to boliger – mod vest en aftægtsbolig med stue, køkken og sovekammer.
Mod øst en bolig til den nye generation på gården. Her var der to alkover og køkken med åbent ildsted med røgåbning (lyre) i taget.
Huset har udskud mod nord og sydøst.
NAVNET ”SIMONS RAALING”:
En af de sidste kendte ejere af huset hed SIMON til efternavn og RAALING er den nordjyske betegnelse for stuehuset til en bondegård, hvilket SIMONS RAALING var indtil engang i trediverne, da landbrugsbygningerne blev revet ned.
Huset var beboet indtil 1986 – de sidste 100 år af familien Simon.
MUSEETS START:
I 1991 truede en tvangsauktion, hvis konsekvens kunne have været nedrivning af huset. Gennem pengegaver fra folk i Ålbæk lykkedes det en kreds af lokale borgere at købe huset og begynde opbygningen af et museum.
TILHØRENDE BYGNINGER:
Gennem donationer fra flere fonde, kommunen og selskaber blev det muligt at få flere bygninger til udstilling og opbevaringer af forskellige effekter.
I løbet af 2017 blev museet udvidet med 4 bygninger, som er opført efter gamle byggemetoder:
STAKLADEN indeholder skiftende udstillinger
FISKERI indeholder LILLE Skagen motor og fiskegrej -
SMEDJE indeholder en gammel smedje fra Ålbæk
SNEDKERI indeholder gammelt håndværktøj
