Søndbjerg Kirke

Gå i historiens spor

Søndbjerg Kirke

I Søndbjerg ligger kirken og favner landsbyen med dens huse og gårde, som den gjorde det, da den blev bygget for 800 år siden. Det er sådan en romansk kirke ser ud; her er skib, kor apsis, og så har Søndbjerg kirke fra begyndelsen haft et tårn; det vidner den inderste tårnbue inde i kirken om. Det kan have tjent som en understregning af stedets betydning; Søndbjerg er egentlig Sønderbirk d.v.s tingstedet, hvor der blev holdt rettergang.

Sokkelstenen under sydvestre hjørne af tårnet er en runesten, hvis indskrift lyder: Jacob voldte, Skjalm gjorde, hvor alteret er, der er øjet. Måske har stenen oprindeligt ligget under alterbordet. På et tidligt tidspunkt er et nyt tårn blevet bygget, måske efter en ildebrand.

Over syddøren til kirken er der en halvrund døroverligger, en såkaldt tympanon. I stenen er hugget et kors, over korsarmene søger to fugle ind mod korset, under korsarmene flygter to løver bort fra korset, i raseri over ikke at kunne få fat på fuglene må de nøjes med at bide i deres egne haler. Symbolikken er klar: Fuglene er menneskenes sjæle, og løven er djævelen, der "går rundt som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge".

På nordvæggen i kirken hænger et fint bevaret krucifiks fra sidste halvdel af 1300-tallet. Også korstræet med de fire evangelisters kendetegn og indskriften: Jesus fra Nazareth, Jødernes Konge, er meget velbevaret. Apostelbillederne fra et tidligere orgelpulpitur står i tårnrummet.

Døbefonten, der synes skørnet ved ildebrand, har et nyere dåbsfad med Johannes Døbers dåb af Jesus som motiv. I det lille kor er der loftshvælvinger, hvor der også før reformationen var kalkmalerier, hvoraf nogle rester er bevaret. Men de nuværende kalkmalerier er efterreformatoriske. Englene har fået besked om at bruge alt, hvad der findes af musikinstrumenter i himlen for sammen med Søndbjerg menighed at juble over "evangeliets nye dag". Altertavlen fra omkring 1600 skildrer scener fra Jesu lidelseshistorie og i øverste felt opstandelsen.

I tårnet hænger kirkeklokken ude i et stort glamhul mod nord, så dens klang kan nå helt ned til Tambohuse i sognets nordøstligste hjørne. Der knytter sig et gammelt sagn til Søndbjerg Kirke. Det hændte, at en søn fra Helleris forførte datteren fra Østergård og flygtede med hende. Forfulgt af pigens slægt søgte parret tilflugt i Søndbjerg kirke. Da Østergård-folkene ikke kunne komme ind, satte de kirken i brand. Efter at have ladet pigen slippe ud gennem et vindue omkom Hellerissønnen i flammerne. På vejen bort derfra nedkom pigen i Kvindedal med en søn, der som voksen hævnede drabet på sin far.

Kirken kan ses mandag til lørdag fra solopgang til solnedgang. Søn- og helligdage kun i forbindelse med gudstjenester.

Opdateret af:
Destination Limfjorden ferievedlimfjorden@morsoe.dk
Destination Limfjorden