Utzon Center

Foto: Utzon Center

Utzon Center set fra vandet

Foto: Utzon Center

Utzon Center

Foto: Utzon Center

Utzon Center

Midt på Aalborg Havnefront finder du det smukke, arkitektoniske værk, Utzon Center. Et værk der blev skabt af den verdenskendte og prisvindende arkitekt Jørn Utzon i samarbejde med hans søn Kim Utzon. Værket stod færdigt i 2008 og var dermed det sidste værk af Jørn Utzon inden hans død samme år.

På Utzon Centret kan du opleve spændende udstillinger i smukke rammer. Her gøres arkitekturen levende og til et sted, hvor alle dine sanser kan komme i spil. Med andre ord så leger Utzon Centret arkitekturen ind i din krop – netop i den ånd som Jørn Utzon skabte centret i. Af udstillinger finder du både den permanente ’Utzon Gallery’, der guider dig igennem Jørn Utzons liv og karriere, samt skiftende udstillinger. Derudover byder centret også på rundvisning, foredrag og events samt afholdelse af børnefødselsdag.

Jørn Utzons inspirationskilde

Inspirationen bag Jørn Utzons arkitektoniske vidundere, herunder Utzon Centret, skal blandt andet findes i hans opvækst lige her i Aalborg: Cementfabrikkerne inspirerede efter sigende Jørn Utzon til at lade beton blive et væsentligt element i hans senere arkitektur, mens også havet, sejlskibene og skibsværftet hvor hans far arbejdede, var en afgørende inspirationskilde igennem hele hans liv. Utzon Centret er dermed et mønstereksempel på denne særlige tilgang til formgivning inden for både arkitektur og design.

Jørn Utzon kommer hjem

Med den stigende interesse for Utzons arbejde er det passende, at Utzon Center bygges på havnefronten i hans hjemby Aalborg, lige midt i det maritime miljø, som inspirerede hans tidlige udvikling. Det er Jørn Utzons udtalte ønske, at Utzon Center ikke skal være et museum, men derimod et aktivt og dynamisk omdrejningspunkt for arkitektur, design og kunst. Det er derfor også helt oplagt, at centret etableres i sammenhæng med Institut for Arkitektur og Design ved Aalborg Universitet. Helt i tråd med Jørn Utzons humanistiske tilgang til arkitektur er Utzon Center ikke konstrueret som en monumental bygning, men som en serie af mindre pavilloner bygget op omkring et afgrænset gårdmiljø, så det er muligt at sidde udenfor i læ for den Limfjordsvind, som Jørn Utzon erindrer fra sin barndom.

En kulinarisk oplevelse med storslået udsigt

Som gæst hos Utzon Centret kan du fuldende din oplevelsesrige dag med gastronomi i særklasse; nemlig hos Restaurant JØRN, der foruden en kulinarisk oplevelse af friske og sæsonbaseret råvarer også byder på en vidunderlig smuk udsigt ud over Limfjorden og en hyggelig gårdhave.  

Utzon Parken

Går du en tur rundt om Utzon Centret, befinder du dig i Utzon Parken. En park, der lader den grønne natur blive en naturlig del af den ellers grå havnefront. I parken, der er omkranset af smukke træer, finder du kollegiebolig-tårne og betonstøbte bænke, der alt sammen er skabt på Jørn Utzons ideer. Bænkene var oprindeligt tiltænkt en plads i foyeren i Sydney Opera House.   

Læs mere om Utzon Center i Aalborg…

Grøn rejse med bus og tog i Nordjylland

Det er nemt at komme rundt i Nordjylland med offentlig transport. Planlæg din rejse med bus, tog og Plustur på rejseplanen.dk

Hoteller i nærheden af Utzon Center

  • Kompas Hotel Aalborg

    0,6 km

    Med en central placering tæt på Aalborgs nye havnefront er KOMPAS Hotel Aalborg ideel for et ophold i den nordjyske hovedstad. Du har alle muligheder for at gå på opdagelse i Aalborgs hyggelige gågader og nyde byens mange caféer og restauranter.

    Læs mere : Kompas Hotel Aalborg
  • St. Binderup Kro

    41,87 km

    St. Binderup Kro ligger mellem Aalborg og Viborg. Gå på opdagelse i de gamle stuer og nyd den museumsagtige stemning og de gamle ures tikken. I restauranten finder du et stort udvalg af veltillavede retter, og du må ikke glemme at smage kroens hjemmelavede kryddersnaps. Kromanden fortæller gerne om stedets historie.

    Læs mere : St. Binderup Kro
  • Hotel Phønix Hjørring

    45,71 km

    Hotel Phønix ligger midt i Hjørring, og det har det gjort lige siden 1887. Hotellets ejere og medarbejdere har som mål at forene historiens stolte traditioner med nutidens krav og ønsker. Og at skabe et hotel, som giver vores dages kvalitetsbevidste kunder den optimale oplevelse.

    Læs mere : Hotel Phønix Hjørring
  • Hotel Amerika

    46,56 km

    At besøge det 4-stjernede Hotel Amerika er som at tage en rejse ind i en verden af ro, omgivet af smuk natur. Allerede på vejen ind gennem den gamle bøgeskov kan du mærke pulsen falde. Indenfor mødes du af en hyggelig og afslappet atmosfære i stemningsfulde lokaler med nærværende værter.

    Læs mere : Hotel Amerika
  • Hotel Lisboa

    54,55 km

    Hyggeligt og lyst familiedrevet hotel i den sydlige ende af Frederikshavn tæt ved råvildtet i Dyrehaven og det smukke Bangsbo-område. Masser af muligheder for at holde aktiv ferie, f.eks. fiskeri, ridning, golf og surfing. I restauranten serveres god mad fra det danske køkken.

    Læs mere : Hotel Lisboa
  • Purhus Kro

    56,41 km

    Purhus Kro er en hyggelig og familievenlig gammel dansk landevejskro tæt på naturen. Alligevel er du ikke langt fra E45, og oplevelserne i det østjyske. På kroen hersker en dejlig uhøjtidelig stemning, hvor det handler om, at gæsterne skal befinde sig godt. I kroens hyggelige restaurant serveres "gammeldaws" kromad.

    Læs mere : Purhus Kro
  • Hotel Jutlandia

    56,69 km

    Hotel Jutlandia i Frederikshavn er byens hotel og et vartegn, som byens gæster ikke kan undgå at bemærke. Fra hotellet har du frit udsyn over det pulserende liv på havnen og – ikke mindst – Kattegats blå bølger, hvorfra du kan tage færgen til Göteborg, Oslo og Læsø. Hotellet har desuden hyggelig bar og fitnesscenter.

    Læs mere : Hotel Jutlandia
  • Hotel Herman Bang - SDH Partner Hotel

    56,87 km

    Herman Bang er et hotel beliggende i centrum af Frederikshavn, hvor du kan nyde en afslappende atmosfære. Hotellet tilbyder bekvem og billig parkering samt faciliteter som et spa- og wellnesscenter samt en restaurant. Dette gør Herman Bang til det ideelle valg for dit næste ophold i Frederikshavn. Hotellet er en del af alliancen med Best Western Hotels & Resorts - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Herman Bang - SDH Partner Hotel
  • Hotel Kronjylland - SDH Partner Hotel

    65,71 km

    Træd ind i en verden af uovertruffen elegance på Hotel Kronjylland - SDH Partner Hotel. Ved at forene omsorg, dedikation og ultimativ afslapning tilbydes gæsterne en fortryllende atmosfære, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Det prisvindende historiske hotel er centralt beliggende i hjertet af Randers, med nem adgang til alt, hvad det pulserende Østjylland har at byde på. Hotellet er en del af alliancen med Best Western Hotels & Resorts - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Kronjylland - SDH Partner Hotel
  • Hotel Randers

    65,98 km

    Hotel Randers er et af landets ældste provinshoteller, beliggende i hjertet af byen. I mere end 160 år har hotellet været en oase med plads til nydelse, ro og fordybelse. Hotellet blev opført i 1856, men blev totalrenoveret i efteråret 2016. Historiens vingesus mærkes tydeligt på det smukke hotel.

    Læs mere : Hotel Randers