Vestbirksøerne

Vestbirksøerne

Møllehøjvej 4

8752 Østbirk

Foto: Destination Kystlandet

Familie står ved bredden af Naldal Sø

Foto: Destination Kystlandet

Familie roer i kano på Naldal Sø

De tre søstre i Bakkelandet

I det smukke naturområde Bakkelandet, i den sydlige del af Søhøjlandet, ligger mange store naturattraktioner. Ganske tæt på flere af disse ligger tre søer på rad og række – Vestbirk Sø, Bredvad Sø og Naldal Sø. Søerne er kendt blandt kanofarende på Gudenåen, vandrere og cyklister på Naturstien Horsens-Silkeborg samt overnattende gæster på Vestbirk Camping, som ligger smukt mellem søerne.

 

Kunstige søer

At de tre søer overhovedet findes, kan man takke det nærliggende Vestbirk Vandkraftværk for. I 1924 blev vandkraftværket bygget for at udnytte Gudenåens naturlige vandkraft. For at skaffe det helt rigtige fald på vandet omlagde man Gudenåens forløb og anlagde Vestbirksøerne.

Nu står Vestbirk Vandkraftværk til at lukke, da Gudenåen føres tilbage til sit oprindelige forløb. Søerne vil derfor i fremtiden ikke være en del af Gudenåen, men blive forsynet med kildevand fra undergrunden.

 

Et væld af funktioner

Vestbirksøerne er mest kendt som en del af kanosejladsen på Gudenåen. Hos Vestbirk Camping er der mulighed for at leje en kano eller robåd og udforske søerne til vands.

Til fods og på cykel kan du opleve søerne fra Naturstien Horses-Silkeborg. Du kan også gå eller cykle en tur om søerne via Søvejen, Vestbirkvej, Møllehøjvej og Gammelstrupvej – en tur på godt 10 km, som også tager dig lige forbi Den Genfundne Bro og Vestbirk Vandkraftværk.

Vestbirksøerne er også et godt sted for fugleinteresserede. Her er der mulighed for at spotte vandfugle som grågæs, svaner, blishøns, taffeland, skarv og fiskehejre – og ikke mindst den smukke blå isfugl.

Naldal Sø har ganske fint badevand og egner sig glimrende som badesø. Du kan tilgå den fra Vestbirk Campings parkeringsplads og gå mod øst herfra ad en sti. For enden af stien er et stykke søbred, hvorfra der kan bades.  

 

Fiskeri ved Vestbirksøerne

Hos Vestbirk Camping kan du købe fiskekort, som giver adgang til fiskeri i Vestbirksøerne. Personalet hjælper gerne med hjælp til de gode spots. Her kan du være heldig at få både gedder, aborrer, ål, knuder, skaller og brasen på krogen. Husk, at man foruden fiskekortet også skal have det nationale fisketegn.

 

Om Vestbirk Camping

Vestbirk Camping ligger enormt idyllisk og fredeligt, klemt inde mellem Vestbirksøerne. Campingpladsen er et godt valg for dig, som elsker at udfolde dig i naturen. Har du ikke campingvogn, kan du leje en hytte eller et glamping-telt.

Du er også velkommen på campingpladsen som gæst. Her kan du købe en is eller i sommerperioden et måltid mad. Det er også muligt at købe adgang til deres opvarmede pool.

 

Flere oplevelser i Bakkelandet

I området omkring Vestbirksøerne er der mange naturattraktioner. På denne side kan du finde inspiration til oplevelser i Bakkelandet.

Alternativt kan du her se oplevelser langs Gudenåen.

Hoteller i nærheden af Vestbirksøerne

  • Jørgensens Hotel

    14,55 km

    Med et ophold på Jørgensens Hotel kan du se frem til en oplevelse af historisk bevidsthed, kvalitet i hver detalje og personligt værtskab i centrum af Horsens.

    Læs mere : Jørgensens Hotel
  • Hotel Skanderborghus

    15,73 km

    Skanderborg Sø er et pragtfuldt sted og Hotel Skanderborghus, der ligger naturskønt i Dyrehaven ved søens bred, kalder sig med rette en perle ved sø og skov. Hotellet ligger tæt på Skanderborgs hyggelige bymidte med gode shoppingmuligheder, og i omegnen er der gode muligheder for bl.a. lystfiskeri, golf og tennis.

    Læs mere : Hotel Skanderborghus
  • Nørre Vissing Kro

    20,01 km

    Ved bakker, skove og søer ligger den kongeligt privilegerede Nørre Vissing Kro, der er kendt for et kreativt og kompromisløst køkken med en atmosfærefyldt restaurant og en udsøgt vinkælder. 25 minutter til både Aarhus og Silkeborg. Naturen omkring kroen hører til blandt Danmarks smukkeste områder.

    Læs mere : Nørre Vissing Kro
  • Låsby Kro

    22,47 km

    I Søhøjlandets midtjyske, smukke og bakkede natur mellem Silkeborg og Aarhus finder du Låsby Kro og Hotel. Her er en hyggelig atmosfære og kroen er indrettet med alt hvad der hører sig til med traditionel dansk mad og gode kroretter, der skaber den ægte krohygge.

    Læs mere : Låsby Kro
  • Hotel Dania Silkeborg

    26,09 km

    Hotel Dania er beliggende midt i centrum af Silkeborg, omkranset af byens pulserende liv, butikker, cafeer, seværdigheder, skov og sø. Hotellet fra 1848 fremstår i dag smukt gennemrenoveret, men den særlige charme og atmosfære er bevaret. Hotellets restaurant, Brasserie ”Underhuset” byder på gastronomi i særklasse.

    Læs mere : Hotel Dania Silkeborg
  • Hotel Hedegaarden

    28,06 km

    Et familiehotel, der tilbyder alt fra den traditionelle danske madskat til nye anderledes smagsoplevelser – alt efter hvad du kan inspireres til. Hotellet har fokus på den gode mad med de bedste råvarer, at tingene bare fungerer og en uhøjtidelig atmosfære. Hotellet ligger på toppen af Vejle.

    Læs mere : Hotel Hedegaarden
  • ToRVehallerne- SDH Partner Hotel

    30,51 km

    Dette fremragende hotel byder på enestående gastronomi og tilbyder en høj standard af service til sine gæster. Med sin centrale beliggenhed kan du nyde alle byens faciliteter og nemt udforske de forskellige muligheder uden at skulle bruge en bil.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : ToRVehallerne- SDH Partner Hotel
  • Hotel Vejlefjord

    31,4 km

    Hotel Vejlefjord kaldes ofte ”slottet i skoven” på grund af den smukke placering i bøgeskoven lige ned til fjorden. Hotellets kur- og wellnessfaciliteter og De Termiske Bade er enestående og tåler sammenligning med de bedste i Nordeuropa. Nyd de oprindelig kurveje, der indbyder til smukke naturoplevelser og frisk luft.

    Læs mere : Hotel Vejlefjord
  • Montra Hotel Sabro Kro

    33,81 km

    Montra Hotel Sabro Kro er beliggende i hjertet af Sabro tæt på Smilets By, Aarhus. Med E45 tæt på, er der nem og hurtig transport til et væld af muligheder. Her finder du både plads til samvær, nærvær og skønne oplevelser. Der er altid en god grund til at besøge Sabro Kro.

    Læs mere : Montra Hotel Sabro Kro
  • Kongensbro Kro

    37,15 km

    Kongensbro Kro ligger, hvor landevejen mellem Aarhus og Viborg krydser Gudenåen. Før i tiden var den kendt som pramdragerkro, men i dag er den en moderne landevejskro med flotte værelser, alle med udsigt til krohaven. Kroens adelsmærke er den gode mad, lige fra de hjemmelavede frikadeller til den franske kogekunst.

    Læs mere : Kongensbro Kro