Statuen Amanda er Kertemindes vartegn udført af kunstneren Robert Lund Jensen i 1954 og symboliserer Kertemindes dejlige døtre; friske og yndige.
Historien om Amanda stammer fra en pige oprindeligt født Sophie Krag. Hun var en ung pige fra Kerteminde, som endte med at lide en krank skæbne og døde af sygdom kun 40 år gammel.
Hun var en del af en søskendeflok på 8, og datter af urmager Edvard Krag og hustru Marie Catrine Ovesen Wittrock. Hun rejste som 20 årig til København for at blive skuespillerinde, som hendes søster Augusta Møller.
Hun blev optaget som revyskuespiller på Nørrebros teater, og blev hurtigt optaget af "skuespillerkredsen". Hun blev der forlovet med forfatter Anton Melbye, som var 10 år ældre.
Historien fortæller så, at hun mødte en gammel bekendt fra Kerteminde, jurastuderende Wilhelm Nielsen, som endte med en flirt, selvom hun var forlovet. Det endte med et alvorligt brud på forlovelsen, som satte forargelsen i det bedre borgerskab i gang, og en af Anton's gode venner, komponisten Axel Schwanenflügel, skrev til vinterrevyen en vise "Harper i luften" fra 1893. Den berømte vise med den kendte indledningslinje "Min Amanda var fra Kerteminde".
Byen Kerteminde har selvfølgelig forlængst tilgivet sin "Amanda" for sin troløse udskejelse og sluttet hende til sig med en statue, som symbol på Kertemindes dejlige døtre der - friske og yndige, som de er - bør elskes.
Ordet Amanda er latin og betyder: den der bør elskes.
