De vilde svaner - skulptur

Gå i historiens spor

Da Liisberg ofte lavede flere afstøbninger af sine skulpturer findes der også andre versioner af dette værk. Fælles for dem alle er at de har fokus på at portrættere Elisa, omringet af sine brødre. Det første udkast havde mere tekstur end den endelige version. Skulpturen har energi og drama og de mange udstrakte halse og udstrakte vinger får den til at virke som om den stræber fremad og opad. Værket er udført i bronze og blev først placeret i Eventyrhaven, men senere flyttet til Munkemose, hvor det blev besluttet at sætte den på en høj sokkel for at understrege at svanerne flyver.

Fun fact: skulpturen blev foræret til Odense Kommune d. 2. april 1955, hvor byen samtidig fejrede 150-året for H.C. Andersens fødsel. Jubilæet var også årsagen til at motivet kom fra et af Andersens eventyr.

Den danske billedhugger Carl Hugo Liisberg startede i lære på den Kongelige Porcelænsfabrik i 1913 - 15 og studerede senere under antoine Bourdelle i Paris i 1920. Han skabte primært dyreskulpturer i glaseret stentøj. Han er kendt for sit realistiske og dynamiske udtryk.

Opdateret af:
VisitOdense joan@visitodense.com
VisitOdense

  • De vilde svaner - skulptur
  • Munke Mose
    5000 Odense C