Jelling-monumenterne (UNESCO)

Foto: Frame & Work

Jelling-monumenterne - stenene

Foto: Kongernes Jelling

Jelling-monumenterne - stenene om aftenen

Foto: Frame & Work

Jelling-monumenterne - stenene

Året er 965. Vikingekongen Harald Blåtand siger farvel til de nordiske guder og ja til den kristne gud. Begivenheden får han mejslet ind på en stor runesten i Jelling tæt på stenen hans far, Gorm den Gamle, rejste nogle få år forinden. På stenen praler Harald med, at han vandt Danmark og Norge og gjorde danskerne kristne: ”Kong Harald opførte dette gravmæle efter Gorm, hans far og Thyra, hans mor, Harald der vandt Danmark - det hele - og Norge og gjorde danerne kristne”. Runestenen betragtes som Danmarks dåbsattest og Kristus-figuren fra stenen er at finde i alle danske pas.

Gorm den Gamles lidt mindre mindesten over Dronning Thyra bærer indskriften: "Gorm konge gjorde dette dødeminde efter sin kone Thyra, Danmarks pryd”. Det er det ældste vidnesbyrd om Danmarks navn, og runestenen kaldes derfor ”Danmarks navneattest”.

Harald lod i sin regeringstid også to vældige gravhøje og en kirke opføre på stedet.

I dag har Haralds storslåede vikingeanlæg en central placering i Jelling midtby. Fra toppen af gravhøjene, der er 10 meter høje og har en diameter på 70 meter, har du et godt udsyn over monumentområdet. Den nordlige høj havde et træbygget gravkammer, formodentlig opført af Harald Blåtand til sin far og senere henlagt til den kristne kirke. Nutidens Jelling Kirke er en romansk stenkirke, opført omkring år 1100 og bygget oven på Harald Blåtands trækirke fra 900-tallet. I 2000 blev Gorm den Gamle genbegravet i kirkens kammergrav.

I det fjerne omkranser hundredvis af nyopførte hvide betonstolper hele anlægget og markerer palisadens omtrentlige placering. Fra stiforløbet kan du opleve fortolkningen af den 350 meter lange skibssætning samt placeringen af de såkaldte Trelleborghuse. Midt mellem højene kan du lade dig opsluge af runestenene i deres smukke højteknologiske bronze- og glasmontrer eller finde fordybelse i kirken.

Jelling-monumenterne betegnes som Europas fornemste fra vikingetiden og er på UNESCO’s verdensarvsliste.

Vikingemarked og oplevelsescentret Kongernes Jelling
Hvert år i juli kan du finde din indre viking frem, når der afholdes vikingemarked ved monumenterne. I det flotte oplevelsescenter, Kongernes Jelling, folder vikingernes liv og den spændende historie om monumenterne sig ud i interaktive udstillinger. Igennem digitale kikkerter på tagterrassen kan du se, hvordan Jelling så ud for 1000 år siden.

Bluetooth-teknologien
Bluetooth-teknologien, der anvendes overalt i mobiltelefoner og computere til trådløs kommunikation, er opkaldt efter den danske konge, Harald Blåtand pga. hans evne til kommunikation mellem forskellige fraktioner.

Hoteller i nærheden af Jelling-monumenterne (UNESCO)

  • ToRVehallerne- SDH Partner Hotel

    9,04 km

    Dette fremragende hotel byder på enestående gastronomi og tilbyder en høj standard af service til sine gæster. Med sin centrale beliggenhed kan du nyde alle byens faciliteter og nemt udforske de forskellige muligheder uden at skulle bruge en bil.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : ToRVehallerne- SDH Partner Hotel
  • Hotel Hedegaarden

    10,2 km

    Et familiehotel, der tilbyder alt fra den traditionelle danske madskat til nye anderledes smagsoplevelser – alt efter hvad du kan inspireres til. Hotellet har fokus på den gode mad med de bedste råvarer, at tingene bare fungerer og en uhøjtidelig atmosfære. Hotellet ligger på toppen af Vejle.

    Læs mere : Hotel Hedegaarden
  • Hotel Svanen Billund

    18,25 km

    Hotel Svanen i Billund er noget så usædvanligt som et firestjernet designhotel, hvor børnene også er meget velkomne. Overalt er der kælet for detaljerne – på de unikt designede værelser, i den hyggelige lounge og i restauranten ”No8”. Alle gæster skal have en oplevelse så tæt på det sublime som muligt.

    Læs mere : Hotel Svanen Billund
  • Refborg Hotel Billund

    19,4 km

    Refborg Hotel Billund byder velkommen til LEGOLAND®-gæster og alle andre, som vil drage fordel af den fine beliggenhed i forhold til attraktioner og aktiviteter. Der er både underholdning for børn og voksne i området, så spørgsmålet er bare, hvad dit ophold skal bruges til.

    Læs mere : Refborg Hotel Billund
  • Hotel Vejlefjord

    22,87 km

    Hotel Vejlefjord kaldes ofte ”slottet i skoven” på grund af den smukke placering i bøgeskoven lige ned til fjorden. Hotellets kur- og wellnessfaciliteter og De Termiske Bade er enestående og tåler sammenligning med de bedste i Nordeuropa. Nyd de oprindelig kurveje, der indbyder til smukke naturoplevelser og frisk luft.

    Læs mere : Hotel Vejlefjord
  • Hotel Fredericia - SDH Partner Hotel

    27,68 km

    Få en gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige på restauranten Ryes, og kombiner dit ophold på Hotel Fredericia med den betagende natur og en rigdom af kulturoplevelser og aktiviteter.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Fredericia - SDH Partner Hotel
  • Hotel Hedemarken

    28,87 km

    Tættere på Jyllands hjerte kommer du næppe: Hotellet ligger ved gode golfbaner, LEGOLAND®, Givskud Zoo, har en skøn å i baghaven med laks, og moderne faciliteter, der matcher både den erhvervsrejsende og weekendparret på tur. Du vil opleve kvalitet i højsædet.

    Læs mere : Hotel Hedemarken
  • Jørgensens Hotel

    29,17 km

    Med et ophold på Jørgensens Hotel kan du se frem til en oplevelse af historisk bevidsthed, kvalitet i hver detalje og personligt værtskab i centrum af Horsens.

    Læs mere : Jørgensens Hotel
  • Sdr.Omme Kro

    34 km

    Sdr. Omme Kro er en levende og moderne kro i det centrale Jylland. Her oplever du ægte hygge og personlig service. Kroen har siden 1780 haft kongeligt privilegium. Kroen ligger i skønne omgivelser og med Omme Å i den smukke krohave. Kroen er ideel for besøg i LEGOLAND og Givskud Zoo, men også for en golfferie.

    Læs mere : Sdr.Omme Kro
  • Hotel Hovborg Kro

    34,51 km

    Hotel Hovborg Kro er kendt for sine lavloftede krostuer og sin prægtige jyske mad. Der har været kro her i mindst 250 år, og det stråtækte stuehus, der blev opført i 1790, er pietetsfuldt bevaret. Uden at ødelægge atmosfæren er det lykkedes at ”indbygge” de moderne faciliteter, som nutidens gæster sætter pris på.

    Læs mere : Hotel Hovborg Kro