Forstavelsen "knag" menes at komme af knoger (knogler). Altså er der tale om en benmølle, hvilket møllen fungerede som i perioden 1830 til 1856. Det var knogler fra døde dyr, som blev malet til benmel, der så blev brugt af egnens landmænd til foder og gødning.
Mølledelen ligger i den nordlige ende af bindingsværksbygningen, hvor et 4,5 m stort udfaldshjul har udnyttet vandkraften i Kongeåen. Det opstemmede vand fortsætter mod vest i en engafvandingskanal langs med Kongeåen, faktisk går kanalen under møllebygningen. Specielt ved Knagemøllen er også, at møllerens bolig lå i selve møllebygningen.
I 1965 blev møllen ført tilbage til sin gamle stil og siden har vedligeholdet været begrænset. Knagmøllen er fredet og er i dag i privat eje og fungerer som bolig. Der er derfor ikke adgang til vandmøllens område. Hærvejens vandrerute og Kongeåstien går lige forbi møllen, og på stien er der offentlig adgang. Synet af Knagemøllen kan også nydes fra vandsiden - på en kanotur langs Kongeåen.
