Labyrint-Temapark Labyrinthia

Foto: Labyrinthia

Labyrinthia - luftfoto - labyrint / busk-træ

Foto: Labyrinthia

Labyrinthia - børn i mini-labyrint

Foto: Labyrinthia

Labyrinthia - 3d-labyrint

Sjov, leg og læring for alle

Labyrinthia har 8 labyrinter (plus én til hunde), samt et stort indendørs ”Puzzle Center” med mange forskellige spil og opgaver, som du ikke lige finder andre steder. Du behøver ikke at stå i kø, og tempoet - det bestemmer du selv.

Masser af forskellige labyrinter 

Prøv den sjove Football Race Maze, en konkurrence-labyrint til alle bold-ekvilibrister. Du kan dyste mod din familie eller dine venner.

3D-labyrint

I 3D-labyrinten kan du for alvor få afprøvet og udfordret din stedsans. I 3D-labyrinten kan du bruge Labyrinthias gratis app til at scanne de 8 QR-koder, der er i labyrinten, så du bagefter kan downloade et diplom som bevis på, at du har klaret labyrinten.

Vandlabyrinten

Du kan også nyde både synet og duften af de hundredvis af smukke roser i vandlabyrinten (og måske blive en lille smule våd!). Hvis du downloader deres gratis App, kan du selv styre vandportene i vandlabyrinten fra din smartphone! På den måde bestemmer du, hvem der skal blive våd.

Hundelabyrinten

I hundelabyrinten kan du teste din hunds stedsans og lugtesans – og der er gratis ”vovsebar” til de firbenede.

Indendørsaktiviteter og den hyggelige pause

Inde i ”Puzzle Center” kan du få gang i ”de små grå” med nogle af de ca. 50 forskellige spil og opgaver, der er ved bordrene.

Trænger du til at få lidt ny energi ovenpå alle udfordringerne, er det muligt at købe lidt forfriskninger i caféen. Du er også velkommen til at medbringe din egen mad og nyde den udenfor i pavillonerne eller på den store sydvendte terrasse. Der er også to store gas-grill til fri afbenyttelse.

Trojaborgen og Chartres

Du kan lære om labyrintens historie, samt prøve deres to historiske labyrinter: Trojaborgen, der stammer fra Bronzealderen og Chartres, der stammer fra Middelalderen. Selv om det er 2 såkaldte ”envejs-labyrinter”, har de stadig en vis magi.

Tjek åbningstider og priser på Labyrinthia her

Se, hvad andre deler på Instagram

#labyrinthiasilkeborg #visitsilkeborg #visitaarhusregion

Hoteller i nærheden af Labyrint-Temapark Labyrinthia

  • Hotel Dania Silkeborg

    8,64 km

    Hotel Dania er beliggende midt i centrum af Silkeborg, omkranset af byens pulserende liv, butikker, cafeer, seværdigheder, skov og sø. Hotellet fra 1848 fremstår i dag smukt gennemrenoveret, men den særlige charme og atmosfære er bevaret. Hotellets restaurant, Brasserie ”Underhuset” byder på gastronomi i særklasse.

    Læs mere : Hotel Dania Silkeborg
  • Låsby Kro

    15,75 km

    I Søhøjlandets midtjyske, smukke og bakkede natur mellem Silkeborg og Aarhus finder du Låsby Kro og Hotel. Her er en hyggelig atmosfære og kroen er indrettet med alt hvad der hører sig til med traditionel dansk mad og gode kroretter, der skaber den ægte krohygge.

    Læs mere : Låsby Kro
  • Nørre Vissing Kro

    17,21 km

    Ved bakker, skove og søer ligger den kongeligt privilegerede Nørre Vissing Kro, der er kendt for et kreativt og kompromisløst køkken med en atmosfærefyldt restaurant og en udsøgt vinkælder. 25 minutter til både Aarhus og Silkeborg. Naturen omkring kroen hører til blandt Danmarks smukkeste områder.

    Læs mere : Nørre Vissing Kro
  • Kongensbro Kro

    22,04 km

    Kongensbro Kro ligger, hvor landevejen mellem Aarhus og Viborg krydser Gudenåen. Før i tiden var den kendt som pramdragerkro, men i dag er den en moderne landevejskro med flotte værelser, alle med udsigt til krohaven. Kroens adelsmærke er den gode mad, lige fra de hjemmelavede frikadeller til den franske kogekunst.

    Læs mere : Kongensbro Kro
  • Hotel Skanderborghus

    23,77 km

    Skanderborg Sø er et pragtfuldt sted og Hotel Skanderborghus, der ligger naturskønt i Dyrehaven ved søens bred, kalder sig med rette en perle ved sø og skov. Hotellet ligger tæt på Skanderborgs hyggelige bymidte med gode shoppingmuligheder, og i omegnen er der gode muligheder for bl.a. lystfiskeri, golf og tennis.

    Læs mere : Hotel Skanderborghus
  • Montra Hotel Sabro Kro

    29,75 km

    Montra Hotel Sabro Kro er beliggende i hjertet af Sabro tæt på Smilets By, Aarhus. Med E45 tæt på, er der nem og hurtig transport til et væld af muligheder. Her finder du både plads til samvær, nærvær og skønne oplevelser. Der er altid en god grund til at besøge Sabro Kro.

    Læs mere : Montra Hotel Sabro Kro
  • Jørgensens Hotel

    32,07 km

    Med et ophold på Jørgensens Hotel kan du se frem til en oplevelse af historisk bevidsthed, kvalitet i hver detalje og personligt værtskab i centrum af Horsens.

    Læs mere : Jørgensens Hotel
  • Hotel Eyde - SDH Partner Hotel

    37,32 km

    Hotel Eyde er et unikt hotel med en rig historie, der går helt tilbage til 1839. Kvalitet er det afgørende element hos os, og vi stræber altid efter at skabe den bedste madoplevelse ved at lave alt fra bunden. Hotellet er placeret centralt og bekvemmeligt i Herning, og du har derfor indre by som udgangspunkt.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Eyde - SDH Partner Hotel
  • Herning City Hotel

    37,54 km

    Herning City Hotel ligger perfekt for dig, der vil aflægge ”hedens hovedstad” Herning et besøg – uanset om formålet er for at holde fri fra hverdagen i et par dage, at besøge en udstilling på byens spændende kunstmuseer eller få en dejlig madoplevelse på den kendte Brdr. Price restaurant.

    Læs mere : Herning City Hotel
  • Hotel Oasia Aarhus

    39,13 km

    På Hotel Oasia Aarhus er nøgleordene kvalitet og service. Her kan du læne dig tilbage og nyde den elegante og diskrete luksus, som danner rammen for alt på hotellet. Alt er nøje udvalgt for at give dig den bedst mulige oplevelse.

    Læs mere : Hotel Oasia Aarhus