Langdysse ved Nørreballe Nor
Gå i historiens spor
Ved Nørreballe Nor med smuk udsigt over noret og det lavtliggende vådområde som ejes af Fugleværnsfonden, ligger en langdysse i terræn der skråner let ned mod vandet. Det mest imponerende ved langdyssen er dens ubrudte randstensrække. Set både nedenfra og ovenfra fremtræder de over 40 meter lange rækker tydeligt i landskabet.
Oprindeligt har dyssen været endnu længere; i den sydvestlige ende er der en meget stor stående randsten og flere væltede, mens den nordøstlige ende er afskåret. Allerede i 1875 var kammeret, der ligger nærmere den nordøstlige ende, frarøvet sin dæksten. Langdyssen blev tinglyst i 1910 gennem aftale med gårdejer Peder Nielsen og er hverken blevet udgravet eller restaureret.
(Tekst & billeder fra: "Fortidsminder på Langeland", af Morten Gaustad)
Opdateret af:
VisitLangeland visit@langelandkommune.dk
- Langdysse ved Nørreballe Nor
- Nørreballevej
5932 Humble - Tlf. (+45) 63516300
- www.langelandsmuseum.com