Det var her, de kunne have været ankommet. Lige her, hvor du på Hærvejens vandrerute runder skovspidsen og får et vidtstrakt udsyn ud over engen - ned til Jels Midtsø. Det hed den ikke dengang. Der var ingen stednavne, ingen mennesker, ingen bebyggelse. Her var tomt, tundra og tyst. Og koldt. For det var mens istiden var ved at takke af. Iskappen var ved at trække sig tilbage og efterlod et goldt, fugtigt, planteløst landskab, der ad åre udviklede sig til et tundralandskab, som vi kender fra de nordlige egne af Norden i dag og endnu senere til et landskab med spredt birketræsbevoksning.
Vi er cirka 14.000 år tilbage i tiden. "De", der ankom, kom faktisk ret langt syd fra. De vandrede fra et område nord for Hamborg, og derfor kalder vi dem i dag Hamburgkulturen. De kom for at skaffe sig kød, skind og tak fra rensdyrene. Derfor kalder vi dem også for de første gastroturister i Danmark. De var her i kort tid - måske bare en sommer eller to. De havde større bopladser i nærheden, hvor de bearbejdede flint til redskaber og håndterede kød og skind til senere brug, mens jagtpladsen var her tæt ved søen.
De første mennesker kan være kommet til samme sted, som du står nu - og kan have kigget ud over søerne, set bakken på den anden side. Set et smalt sted som udgjorde en naturlig indsnævring i landskabet. Set at landskabets udformning kunne understøtte deres jagtteknik. De lavede sig en jagtboplads på bakken, og når de store flokke af rener skulle passere tunneldalen på deres vandring efter mad, bevægede flokken sig langsommere og blev mere langstrakt, og dermed blev det lettere at plaffe de enkelte dyr ned. Der er fundet pilespidser i området - og i rensdyrben - men vi ved ikke om der har været brugt bue og pil, kastespyd eller noget helt tredje.
Når vi ved så præcist, hvor de første turister (nogen mener, at det var de første mennesker i Danmark) kom fra, så er det fordi der er fundet masser af flinteredskaber ved bopladserne, bl.a. brugte de en såkaldt zinken, som er et lille redskab med en krum spids i den ene ende. Den har sandsynligvis været Hamburgkulturens multitool og blevet brugt til at bearbejde rensdyrskind med. Mængden af pilespidser, afhugget flint og redskaber gør, at der er tale om nogle af de største bopladser fra Hamburgkulturen.
Som en faktuel finurlighed så blev de første arkæologiske fund med Hamburgkulturen gjort af en lokal amatørarkæolog tilbage i 1968 ved sydsiden af Jels Oversø. Det startede med et flintestykke, som havde en krumspids i den ene ende, og som undrede. Bopladsområderne blev undersøgt nærmere af professionelle arkæologer i 1981-1984, og der er fundet større mængder flint omkring Jels Sø.
Afstand til Hærvejen:
Vandrerute: 0 m
Cykelrute: 1,8 km - fra Jels by langs Koldingvej.
(OG til dig, der nørder helt vildt i historie, ja så ved vi godt, at der ikke var sortbrogede køer dengang (et af billederne) og vi ved også godt at Jels Søerne så anderledes ud dengang, og vi ved godt at bopladserne lå et stykke væk fra, hvor denne fortælling er stedfæstet. Men langs med Hærvejen kan man opleve HELE Danmarkshistorien, og vi synes at historien om de første moderne mennesker i Skandinavien hører til i HELE Danmarkshistorien).
