Staksrode Skov

Staksrode Skov

Staksrodevej

7150 Barrit

Foto: Jens Kjær

Stenhøj Strand set fra Staksrode Skov

Foto: Aleksander Slott Mogensen / Overblik

Dronefoto af Stenhøj Strand og skrænter

Foto: Jens Kjær

Staksrode skov ligger ned til kysten

Vild og dramatisk natur, hvor Kattegat møder Vejle Fjord

Så snart du ankommer til Staksrode Skov, vil du lægge mærke til den imponerende udsigt over Vejle Fjord. Fra skovens karakteristiske høje skrænter kan du se helt til Æbelø og Fyn. De skovklædte skrænter er udsat for jævnlige jordskred, hvilket har skabt et særdeles kuperet landskab med nærmest terrasseformede plateauer, hvor der findes mange sjældne blomster - blandt andet fredede orkidéer. Dybe revner i jorden og væltede træer, som ligger hulter til bulter er resultatet af store naturkræfter.

Staksrode Skov er på grund af sin store biologiske mangfoldighed blevet udråbt til naturskov. Det betyder, at skoven er uberørt af mennesker. Væltede træer får lov til at blive liggende, hvilket kun gør skoven endnu mere imponerende for beskueren.

 

På vandring i skoven

I den 218 hektar store Staksrode Skov er der hele tre afmærkede vandreruter. Turene er mellem 2,5 og 5 kilometer lange, og alle tre ruter starter ved skovens parkeringsplads for enden af Stenhøjsvej. Rød rute (2,3 kilometer) og blå rute (5 kilometer) er begge egnede for gangbesværede og kørestolsbrugere på trods af det kuperede landskab. Her går du på toppen af skrænterne gennem løv- og nåleskov.

Den gule rute er absolut den smukkeste. Her kommer du gennem Lille- og Store Bjergfald med særligt voldsom natur. Turen er krævende grundet de stejle bakker, men populær blandt både naturelskere og børnefamilier. Børnene elsker at klatre rundt på bakkerne og de væltede træer. Selvom ruten kun er 2,4 kilometer lang, så afsæt god tid til at nyde naturen og udsigten undervejs.

 

Borgruinen Stagsevold

Følger du den gule rute, kommer du til ruinen af middelalderborgen Stagsevold i Staksrode Skovs vestlige ende. Du kan komme til den historiske borg fra 1300-tallet via en lille bro over den gamle vold. Mange folkesagn relaterer sig til borgen. Hvis ruiner kunne tale, ville den angiveligt fortælle om både sørøvere, trolde og krige.

 

Andre aktiviteter i skoven

Der er hverken cykel- eller ridestier i Staksrode Skov, men det er tilladt at cykle og ride på skovstierne. De kuperede stier langs vandet er dog kun egnet for fodgængere.

Kombinationen af løv- og nåleskov og de mange væltede træer giver perfekte forhold for svampe. Staksrode Skov er helt ideelt, hvis du vil på svampejagt i skoven og plukke lækre spisesvampe om efteråret.

Nedenfor de høje skrænter ligger Stenhøj Strand.  Den særligt lerholdige jord ved Staksrode betyder, at du kan finde mange fossiler på stranden. Tag børnene med ned på stranden og gå på jagt. Måske kan I finde en hajtand eller søliljer?

Du kan også overnatte i det fri i Staksrode Skov. Der er ikke fri teltning, men du kan finde to teltpladser. Den ene af disse har en shelter med havudsigt og plads til 4-5 personer. Shelter kan ikke bookes, så det er først-til-mølle-princippet, der gælder. Den anden teltplads i Randskoven skal bookes på forhånd.

 

Har du mod på flere naturoplevelser?

Find inspiration til flere naturoplevelser i Kystlandet på denne side. 

På denne side kan du finde inspiration til vandreture i andre af Kystlandets skove. 

Og følg dette link for tips til andre oplevelser ved Vejle Fjord. 

 

Senest opdateret den 27. august 2025 af Casper Terkelsen

Hoteller i nærheden af Staksrode Skov

  • Hotel Vejlefjord

    6,1 km

    Hotel Vejlefjord kaldes ofte ”slottet i skoven” på grund af den smukke placering i bøgeskoven lige ned til fjorden. Hotellets kur- og wellnessfaciliteter og De Termiske Bade er enestående og tåler sammenligning med de bedste i Nordeuropa. Nyd de oprindelig kurveje, der indbyder til smukke naturoplevelser og frisk luft.

    Læs mere : Hotel Vejlefjord
  • Hotel Fredericia - SDH Partner Hotel

    14,1 km

    Få en gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige på restauranten Ryes, og kombiner dit ophold på Hotel Fredericia med den betagende natur og en rigdom af kulturoplevelser og aktiviteter.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Fredericia - SDH Partner Hotel
  • Hotel Hedegaarden

    18,6 km

    Et familiehotel, der tilbyder alt fra den traditionelle danske madskat til nye anderledes smagsoplevelser – alt efter hvad du kan inspireres til. Hotellet har fokus på den gode mad med de bedste råvarer, at tingene bare fungerer og en uhøjtidelig atmosfære. Hotellet ligger på toppen af Vejle.

    Læs mere : Hotel Hedegaarden
  • ToRVehallerne- SDH Partner Hotel

    20,56 km

    Dette fremragende hotel byder på enestående gastronomi og tilbyder en høj standard af service til sine gæster. Med sin centrale beliggenhed kan du nyde alle byens faciliteter og nemt udforske de forskellige muligheder uden at skulle bruge en bil.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : ToRVehallerne- SDH Partner Hotel
  • Fjelsted Skov Hotel & Konference

    27,46 km

    Velkommen til Fjelsted Skov Hotel og Konference - et unikt tilflugtssted midt i naturen. Vi tilbyder en eksklusiv oplevelse, hvor ro og charme forenes med moderne komfort, omgivet af den betagende Fjelsted Skov. Det ideelle sted for både forretningsrejsende og feriegæster.

    Læs mere : Fjelsted Skov Hotel & Konference
  • Montra Odder Parkhotel

    37,48 km

    Montra Odder Parkhotel tilbyder en perfekt kombination af rolige og luksuriøse rammer, ideel til både afslapning og forretningsmøder. Dette 4-stjernede hotel og konferencecenter ligger centralt i de smukke omgivelser i Odder, kun en kort afstand fra Aarhus, og sikrer en mindeværdig oplevelse for alle gæster.

    Læs mere : Montra Odder Parkhotel
  • Hotel Skanderborghus

    38,65 km

    Skanderborg Sø er et pragtfuldt sted og Hotel Skanderborghus, der ligger naturskønt i Dyrehaven ved søens bred, kalder sig med rette en perle ved sø og skov. Hotellet ligger tæt på Skanderborgs hyggelige bymidte med gode shoppingmuligheder, og i omegnen er der gode muligheder for bl.a. lystfiskeri, golf og tennis.

    Læs mere : Hotel Skanderborghus
  • Tyrstrup Kro

    43,36 km

    Tyrstrup Kro ligger idyllisk ved mark og skov nogle få kilometer uden for honningkagebyen Christiansfeld. Her har den ligget i hvert fald i 350 år, men i de senere år er der gjort et stort arbejde for at gennemrestaurere den gamle kro og samtidig gøre den til et anerkendt spisested i international klasse.

    Læs mere : Tyrstrup Kro
  • Hotel Svanen Billund

    45,79 km

    Hotel Svanen i Billund er noget så usædvanligt som et firestjernet designhotel, hvor børnene også er meget velkomne. Overalt er der kælet for detaljerne – på de unikt designede værelser, i den hyggelige lounge og i restauranten ”No8”. Alle gæster skal have en oplevelse så tæt på det sublime som muligt.

    Læs mere : Hotel Svanen Billund
  • Birksø Hotels Ry

    46,34 km

    Oplev Birksø Hotels Ry – dit perfekte udgangspunkt for en weekend fyldt med oplevelser i smukke Ry. Beliggende lige ved Ry togstation og hovedgaden, tilbyder dette moderne, renoverede byhotel en ideel kombination af byliv og naturskønne omgivelser. Her kan du træde direkte ud i naturens vidundere, som omkranser den charmerende by med sine betagende søer og frodige landskaber.

    Læs mere : Birksø Hotels Ry