Det gamle egetræs sidste drøm

Det gamle egetræs sidste drøm

Kongestien

5000 Odense C

Foto: Line Slot

Gavlmaleri i Brandts af No Title

Foto: Rene Odgaard

Det gamle egetræs sidste drøm - gavlmaleri

Foto: Rene Odgaard

Det gamle egetræs sidste drøm - gavlmaleri

Motivet bygger på en passage i eventyret fra 1858, hvor et egetræ har en samtale med en døgnflue. Egetræet sammenligner sit eget lange liv med døgnfluens korte liv og insisterer på det sørgelige i, at døgnfluen kun lever en enkelt dag. Døgnfluen er derimod lykkelig af netop den grund og nyder sin korte og intense eksistens.

Mangen varm sommerdag havde døgnfluen danset rundt om dets krone, levet, svævet og følt sig lykkelig, og hvilede da, et øjeblik i stille lyksalighed, den lille skabning på et af de store friske egeblade, så sagde træet altid: “Lille stakkel! kun en eneste dag er hele dit liv! hvor kort dog! det er så sørgeligt!”

 “Sørgeligt!” svarede da altid døgnfluen, “hvad mener du dermed? Alt er jo så mageløst lyst, så varmt og dejligt, og jeg er så glad!”

 “Men kun én dag, og så er alt forbi!”

 “Forbi!” sagde døgnfluen. “Hvad er forbi! er også du forbi?”

 “Nej, jeg lever måske tusinder af dine dage, og min dag er hele årstider! Det er noget så langt, du slet ikke kan udregne det!”

 “Nej, for jeg forstår dig ikke! Du har tusinder af mine dage, men jeg har tusinder af øjeblikke til at være glad og lykkelig i! Holder al denne verdens dejlighed op, når du dør?”

 “Nej,” sagde træet, “den bliver vist ved længere, uendeligt længere, end jeg kan tænke det!”

 “Men så har vi jo lige meget, kun at vi regner forskelligt!”

Kunstneren siger: ”I gavlmaleriet breder det store egetræ sig fra rod til krone som bølger igennem tid og rum. Døgnfluen er forstørret op og gjort til hovedperson i fortællingen. Maleriet er holdt i fine hvide linjer på en sort baggrund som en påmindelse af det flygtige liv, vi alle sammen lever. I billedets ramme finder man de kløverblomster, som døgnfluen i sit korte liv lader sig beruse af.”

Han fortsætter: ”For mig rummer historien nogle knivskarpe betragtninger af, hvad tid egentlig er for en størrelse, og hvordan man kan anskue et liv på vidt forskellige måder. Den sætter fokus på, hvad det vil sige at have levet et fuldt liv. Måske kan maleriet få de forbipasserende til at stoppe op og reflektere over, hvad der er vigtigt at fylde i deres eget liv og overveje, hvordan det skal leves.”

Maleriet er blevet til på kunstnerens eget initiativ: ”Mine malerier tager ofte udgangspunkt i mure og gavle, som jeg selv finder. Lige netop dette sted var interessant for mig på grund af alléen af platantræer, så motivet kan gå i dialog med det grønne byrum.” siger han.

Om kunstneren

No Title er en dansk kunstner, som arbejder med vægmaleri, gavlmaleri, street art og andre typer af offentlig udsmykning. Kunstnerens vægmalerier kan findes på vægge, mure og gavle i mange byer både i Danmark og i udlandet. Se flere af No Titles vægmalerier på: www.notitle.dk.

Kunstneren har tidligere udført vægmaleriet Byens Træ på Christiansgade 20 i Odense og Byfisk: Odense Å på en mur ved Eventyrhaven. No Title blev desuden udvalgt af Facebook til at udsmykke virksomhedens datacenter ved Odense, da det blev opført.

Hoteller i nærheden af Det gamle egetræs sidste drøm

  • Hotel Knudsens Gaard

    1,86 km

    Hotel Knudsens Gaard i Odense lægger vægt på personlig service, høj kvalitet og en fredfyldt stemning. Den fulde opmærksomhed er på gæsterne, som skal kunne nyde et afslappet ophold i grønne omgivelser. Hotellets værelser har en hjemlig stemning og restauranten leverer fantastiske kulinariske oplevelser.

    Læs mere : Hotel Knudsens Gaard
  • Hotel Odense - SDH Partner Hotel

    5,19 km

    Hyggeligt hotel tæt på natur og byliv i Odense

    Hotel Odense - SDH Partner Hotel ligger centralt på Fyn, tæt på både livlig bystemning og fredfyldt natur. Her har du mulighed for at opleve en bred vifte af familievenlige attraktioner, koncerter samt at nyde den stille natur omkring. Hotellet serverer kolde drikkevarer i loungeområdet og restauranten, hvor lokale fynske ingredienser står i centrum.

    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Odense - SDH Partner Hotel
  • Munkebo Kro

    12,97 km

    Mærk den hyggelige stemning på Munkebo Kro, der ligger lige ved vandet og med udsigt over Kertinge Nor. Her får du veltilberedte retter og kan tage på oplevelser i havnebyen Kerteminde og shopping i Fyns hovedstad Odense.

    Læs mere : Munkebo Kro
  • Tornøes Hotel

    18,57 km

    Købstaden Kerteminde er indbegrebet af fynsk idyl med velbevarede små fiskerhuse og fine købmandsgårde. I hjertet af byen ligger Tornøes Hotel. Tornøes Hotel er atmosfære, charme, hygge, dejlige værelser, god mad og ikke mindst en fantastisk udsigt.

    Læs mere : Tornøes Hotel
  • Brobyværk Kro

    20,03 km

    Hvor landevejen mellem Odense og Faaborg krydser Odense Å, ligger Brobyværk Kro. Den idyllisk beliggende kro med åen i baghaven har århundredgamle traditioner for at tage godt imod gæster. Selvfølgelig er kroen gennem årene blevet moderniseret, men sjælen og hyggen er her stadig.

    Læs mere : Brobyværk Kro
  • Fjelsted Skov Hotel & Konference

    25,46 km

    Velkommen til Fjelsted Skov Hotel og Konference - et unikt tilflugtssted midt i naturen. Vi tilbyder en eksklusiv oplevelse, hvor ro og charme forenes med moderne komfort, omgivet af den betagende Fjelsted Skov. Det ideelle sted for både forretningsrejsende og feriegæster.

    Læs mere : Fjelsted Skov Hotel & Konference
  • Hotel Faaborg Fjord Spa Konference

    35,26 km

    På Hotel Faaborg Fjord Spa & Konference er der tid til afslapning, luksus, frihed, kvalitetstid, kærlighed, hygge, sjov og gastronomiske eventyr. Her får du uforglemmelige øjeblikke, så du kan vende tilbage til hverdagen med gode minder og fornyet energi.

    Læs mere : Hotel Faaborg Fjord Spa Konference
  • Hotel Fredericia - SDH Partner Hotel

    45,96 km

    Få en gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige på restauranten Ryes, og kombiner dit ophold på Hotel Fredericia med den betagende natur og en rigdom af kulturoplevelser og aktiviteter.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Fredericia - SDH Partner Hotel
  • Hotel Vejlefjord

    50,5 km

    Hotel Vejlefjord kaldes ofte ”slottet i skoven” på grund af den smukke placering i bøgeskoven lige ned til fjorden. Hotellets kur- og wellnessfaciliteter og De Termiske Bade er enestående og tåler sammenligning med de bedste i Nordeuropa. Nyd de oprindelig kurveje, der indbyder til smukke naturoplevelser og frisk luft.

    Læs mere : Hotel Vejlefjord
  • Tyrstrup Kro

    57,85 km

    Tyrstrup Kro ligger idyllisk ved mark og skov nogle få kilometer uden for honningkagebyen Christiansfeld. Her har den ligget i hvert fald i 350 år, men i de senere år er der gjort et stort arbejde for at gennemrestaurere den gamle kro og samtidig gøre den til et anerkendt spisested i international klasse.

    Læs mere : Tyrstrup Kro