Dybe Kirke er bygget omkring år 1100, hvor den har afløst en trækirke samme sted. Nordsiden af kirken står meget flot – næsten uændret i 900 år – med de oprindelige små romanske vinduer og kvindedøren (i dag tilmuret).
Kirken har fine velbevarede kalkmalerier i koret fra 1517, samme år, hvor Luther slog sine teser op i Wittenberg. De ældste dele er malet af Lemvigmesteren, Esger Andersen. De er aldrig blevet overmalet. 2003 blev opsat klimaskærm af glas for at optimere luftfugtighed og temperatur.
I korhvælvingen ses smukke kalkmalerier fra reformationstiden og over alteret, der er af granitkvadre, hænger en sengotisk krucifiks.
På nordvæggen et epitafium over to præster fra slutningen af 1600-tallet og på sydvæggen en mindetavle over provsterne Jørgen Weddel og Chr. Arent Brasch.
Prædikestolens lille lyshimmel bærer præg af at have været en fonthimmel.
Trækirker
Man har længe været klar over, at disse stenkirker fra 1100-tallet har haft ældre forgængere af træ, men konkrete vidnesbyrd er sjældne.
Derfor var det noget af en sensation, da man under restaureringen af Dybe Kirke i 1936 fandt en vinduesramme af træ fra en tidligere stavkirke. Træet i rammen er dateret til 1080-1100.
