I dag bruges dragten til fest, det vil sige til fødseldage, bryllupper, til højtiderne og de årlige festdage ”Fannikerdagene” i Nordby” og ”Sønderhodagen” i Sønderho. På disse festdage er der optog, hvor flere hundrede kvinder dragter viser sig frem i de smukke dragter. Der afholdes også jævnligt baller med den traditionelle musik og dans.
Fanødragten er ikke én type dragt, men en række forskellige dragter til hver sit formål. Der var dragter til alle stadier i livet. Den første dragt var den såkaldte Kristenpose, som børnene blev lagt i, i forbindelse med dåben. Dette gjaldt både drenge og piger. Herefter kom barnedragten, som de små piger brugte indtil 7 års alderen, skolepigedragten, den særlige konfirmand dragt, brudedragten, enkedragten og så videre. Der var også forskellige dragter til de funktioner, som kvinderne havde på Fanø.
Da mændene i stort omfang var søfolk og derfor væk hjemmefra i lange perioder, var det kvinderne der stod for alle opgaverne. Udover den daglige arbejdsdragt var der særlige ormegrave dragter, der som navnet antyder blev brugt når der skulle graves efter sandorm og høstdragten. Struden var en markant del af de to sidstnævnte dragter. En strude er en maske, der dækkede det meste af ansigtet, så man beskyttede ansigtet mod vejr og vind.
Det var søfolkenes rejser og velstand, der fik fanødragterne til at skille sig ud fra de fleste andre dragter på den jyske vestkyst. Hvor de fleste gik klædt i vadmel, var dragterne på Fanø lavet af bomuld (hverdags dragterne) og silke (fest dragterne), som søfolkene bragte med hjem.
På “Fanø Skibsfart & Dragtsamling” er der en stor og meget spændende udstilling af både hverdags- og festdragter, som alle har været båret af lokale børn og kvinder. Fanødragten finder sin grundform i 1700tallet og moderniseres omkring år 1800. I årene 1800-1850 tilføjes der nye elementer og varianter. Dragten, som vi kender den i dag, finder sin endelige form i årene 1850-1890.
