Fynshoved

Fynshoved

Fyns Hoved

5390 Martofte

Telefon: +45 6532 1121

Foto: VisitKerteminde

Fynshoved

Foto: VisitKerteminde

Fynshoved

Foto: VisitKerteminde

Fynshoved

På Fynshoved er der også et usædvanligt rigt fugleliv og flere sjældne planter, så det er med god grund, at Fynshoved er et af fynboernes foretrukne udflugtsmål til at opleve smuk natur. Man kan lade fantasien få frit løb, og opleve, hvordan her så ud, da den fredløse Marsk Stig gemte sig i Røverdalen. Eller man kan kaste linen i havet, for fiskeriet ved Fynshoved er fantastisk.

Vandreruter
Fynshoved byder på flere gode vandreruter. Den mest benyttede sti fører rundt om selve Fynshoved. Der er adgang til ruten fra p-pladsen yderst på Fynshovedvej. Man vælger naturligvis selv, om man tager turen mod øst eller vest. Den vestlige rute er i sagens natur mest udsat for vestenvinden, og den kan på nogle strækninger være vanskeligt passabel, hvis man medbringer klapvogn eller trækvogn til madpakken. Vær opmærksom på, at der ikke er opstillet hegn ved skrænterne på vestsiden. Her venter et godt sug i maven. Ved Baesbanke fører en sti mod udsigtspunktet, hvor man har et fantastisk udsyn til havet og dyrelivet ved Fællesstrand. På østsiden følger man en markvej retur mod p-pladsen. Ved indgangene til området er der opstillet oversigtskort, som man kan benytte til at orientere sig.
På Jøvet findes der en p-plads, hvorfra man har adgang til en anden vandrerute. Her findes borde og bænke, et nærliggende toilet, samt adgang til et shelter med plads til 5-6 personer. 

Badning
Fynshoved har vand på begge sider, og man kan bade på østsiden i Storebælt og på vestsiden i Korshavnen, hvor der er en børnevenlig sandstrand med stille vand.

Om Fyns Hoved
De sidste kilometer op mod hovedet byder på udsigt til to store og smukke, lavvandede laguner, af hvilke den ene gør Korshavn til en ideel naturhavn. Frugtbar jord og klinter med fed morænejord gjorde, at de tidligste mennesker i Danmark slog sig ned på det nordligste af Hindsholm, hvorfor man finder mange vidnesbyrd om bopladser: østersskaller, flinteflækker og ind imellem stenøkser eller pilespidser. På strandene finder man foruden en mængde forskellige sten, bl.a. porfyrer, kommet med indlandsisen fra Norge, en rigdom af forsteninger, f.eks. de gule vættelys, der er forsteninger af blæksprutters rygmarv.

Fynshoved tilhører et meget lille område, der er Danmarks regnfattigste. Det betyder, at der er hyppigere solskin på hovedet, og at der findes planter, der ikke kan klare sig i resten af landet, fordi de kræver fastlandsklima. Landtange Tornen er sammen med det nærliggende Lillestrand gjort til fuglereservat med ideelle livsbetingelser for et rigt fugleliv, og man kan opleve såvel et væld af hav- og vadefugle som rovfugle, f.eks. musvåger og hvepsevåger.

Også andre sjældenheder kan opleves på Fynshoved. Som den specielle sommerfugl, Okkergul Pletvinge, de kvækkende strandtudser, eller de fredede krybdyr, snogen og hugormen, som man ikke mindst kan se ligge og sole sig på toppen af Jøvet, men som flygter ved mindste støj, så bliv ikke bange for dem.

De specielle naturforhold er også medvirkende til, at Fynshoved har et helt specielt lys, der i tidens løb har tiltrukket mange malere, som i kortere eller længere tid har været bosat i Nordskov eller i sommerhusene ved hovedet.

Man kan stadig se rester af tyskernes radar- og befæstningsanlæg fra 2. Verdenskrig, og så var det forresten besættelsesmagten, der anlagde den tilkørselsvej, som bruges i dag syd om Fynshoved. Vejen gik før krigen nord om, men kunne ikke klare det tunge materiel, som skulle bringes ud på den yderste spids.

Hoteller i nærheden af Fynshoved

  • Munkebo Kro

    18,34 km

    Mærk den hyggelige stemning på Munkebo Kro, der ligger lige ved vandet og med udsigt over Kertinge Nor. Her får du veltilberedte retter og kan tage på oplevelser i havnebyen Kerteminde og shopping i Fyns hovedstad Odense.

    Læs mere : Munkebo Kro
  • Tornøes Hotel

    19,53 km

    Købstaden Kerteminde er indbegrebet af fynsk idyl med velbevarede små fiskerhuse og fine købmandsgårde. I hjertet af byen ligger Tornøes Hotel. Tornøes Hotel er atmosfære, charme, hygge, dejlige værelser, god mad og ikke mindst en fantastisk udsigt.

    Læs mere : Tornøes Hotel
  • Hotel Odense - SDH Partner Hotel

    29,16 km

    Hyggeligt hotel tæt på natur og byliv i Odense

    Hotel Odense - SDH Partner Hotel ligger centralt på Fyn, tæt på både livlig bystemning og fredfyldt natur. Her har du mulighed for at opleve en bred vifte af familievenlige attraktioner, koncerter samt at nyde den stille natur omkring. Hotellet serverer kolde drikkevarer i loungeområdet og restauranten, hvor lokale fynske ingredienser står i centrum.

    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Odense - SDH Partner Hotel
  • Hotel Knudsens Gaard

    29,34 km

    Hotel Knudsens Gaard i Odense lægger vægt på personlig service, høj kvalitet og en fredfyldt stemning. Den fulde opmærksomhed er på gæsterne, som skal kunne nyde et afslappet ophold i grønne omgivelser. Hotellets værelser har en hjemlig stemning og restauranten leverer fantastiske kulinariske oplevelser.

    Læs mere : Hotel Knudsens Gaard
  • Fjelsted Skov Hotel & Konference

    42,75 km

    Velkommen til Fjelsted Skov Hotel og Konference - et unikt tilflugtssted midt i naturen. Vi tilbyder en eksklusiv oplevelse, hvor ro og charme forenes med moderne komfort, omgivet af den betagende Fjelsted Skov. Det ideelle sted for både forretningsrejsende og feriegæster.

    Læs mere : Fjelsted Skov Hotel & Konference
  • Brobyværk Kro

    48,22 km

    Hvor landevejen mellem Odense og Faaborg krydser Odense Å, ligger Brobyværk Kro. Den idyllisk beliggende kro med åen i baghaven har århundredgamle traditioner for at tage godt imod gæster. Selvfølgelig er kroen gennem årene blevet moderniseret, men sjælen og hyggen er her stadig.

    Læs mere : Brobyværk Kro
  • Montra Odder Parkhotel

    48,35 km

    Montra Odder Parkhotel tilbyder en perfekt kombination af rolige og luksuriøse rammer, ideel til både afslapning og forretningsmøder. Dette 4-stjernede hotel og konferencecenter ligger centralt i de smukke omgivelser i Odder, kun en kort afstand fra Aarhus, og sikrer en mindeværdig oplevelse for alle gæster.

    Læs mere : Montra Odder Parkhotel
  • Hotel Vejlefjord

    52,61 km

    Hotel Vejlefjord kaldes ofte ”slottet i skoven” på grund af den smukke placering i bøgeskoven lige ned til fjorden. Hotellets kur- og wellnessfaciliteter og De Termiske Bade er enestående og tåler sammenligning med de bedste i Nordeuropa. Nyd de oprindelig kurveje, der indbyder til smukke naturoplevelser og frisk luft.

    Læs mere : Hotel Vejlefjord
  • Hotel Fredericia - SDH Partner Hotel

    54,56 km

    Få en gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige på restauranten Ryes, og kombiner dit ophold på Hotel Fredericia med den betagende natur og en rigdom af kulturoplevelser og aktiviteter.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Fredericia - SDH Partner Hotel
  • Hotel Skanderborghus

    61,26 km

    Skanderborg Sø er et pragtfuldt sted og Hotel Skanderborghus, der ligger naturskønt i Dyrehaven ved søens bred, kalder sig med rette en perle ved sø og skov. Hotellet ligger tæt på Skanderborgs hyggelige bymidte med gode shoppingmuligheder, og i omegnen er der gode muligheder for bl.a. lystfiskeri, golf og tennis.

    Læs mere : Hotel Skanderborghus