Galleri Nowhuset – center for kunst på Langeland
Gå i historiens spor
Glaskunstnerparret Mette Wöldike og Preben Nielsen ejer og driver Nowhuset i Tullebølle. Her har de indrettet et charmerende kunstcenter med galleri, glasværksted og butik.
Galleriets store udstillingslokaler – over 200 lyse kvadratmeter - danner perfekte rammer om kunst og kunsthåndværk af mange dygtige langelandske kunstnere/kunsthåndværkere og beslægtede udenøs kolleger. Du kan gå på opdagelse i alverdens stilarter og udtryksformer – maleri, foto, tekstil, papirklip, vævning, smykker, keramik, glas og skulptur.
Når du har set dig mæt på kunsten i galleriet, kan du snuse rundt i Nowhusets glasbutik, hvor Mette og Preben sælger deres egen unika glaskunst og udvalgt kunsthåndværk af andre - bl.a. i stof og strik.
Skiftende udstillinger:
Vinter: Fynske kunstneres vinterudstilling
Forår: Nowhusets forårsudstilling
Påske: Kunstnernes Åben Døres fællesudstilling
Sommer: Sommerudstillingen med cirka 30 kunstneres værker
Efterår: De langelandske fotografers efterårsudstilling.
Jul: Jul, kunst og håndværk med marked
Opdateret af:
VisitLangeland visit@langelandkommune.dk
- Galleri Nowhuset – center for kunst på Langeland
- Skolevej 10
5953 Tranekær - www.nowhuset.dk