Knud Rasmussens Hus | Polarforsker og grønlandsfarer

Foto: Christina Bendix

Knud Ramussens Hus, Spodsbjerg Fyr og Mindevarden i Hundested

Foto: Industrimuseet Frederiks Værk

Knud Rasmussens Hus

Foto: Sarah Green

Knud Rasmussens Hus

Midt i det smukke område ved Skansen i Hundested, lidt nord for Hundested Havn ligger det ikoniske hus, hvor Knud Rasmussen arbejdede mellem sine mange ekspeditioner i Grønland.

Huset er byens største attraktion og i dag fungerer det som museum og mindestue for den berømte polarforsker. Polarforskerens arbejdshus i cottagestil blev opført 1917 efter tegninger af arkitekt Helge Bojsen-Møller.

Den smukkeste udsigt

Huset ligger placeret på en stor naturgrund med udsigt over Kattegat, i Hundesteds nordlige udkant, tæt på Spodsbjerg Fyr. I godt vejr kan man se helt til Hesselø, som ligger ca. 26 km væk.

Der er med andre ord god grund til at spadsere en tur i det storslåede landskab og kigge indenfor i det usædvanlige og stemningsfulde arbejdshus.
Lad børnene gå på opdagelse i polarforskerens anderledes og spændende hus. Det store åbne naturområde rundt om huset og den imponerende varde inviterer til leg og nærhed til den fantastiske natur. 

I nærheden

Hundested havn & by med sin kunst og kultur oplevelser er også blot en lille spadseretur væk. Her kan I gå på opdagelse blandt kunst og kultur og det maritime. Oplev fx. Hundested Sandskulptur Festival med de imponerende sandslotte eller gå en tur på Glassmedjen og se hvordan man blæser de smukkeste vaser og lamper af glas og stil sulten på en af byens og havnens mange caféer og restauranter. 

Mindevarden

På grunden står også en imponerende varde til minde om Knud Rasmussen, opført af sten fra forskellige lokaliteter i Grønland. Huset har fungeret som mindestue og museum siden 1939, hvor det med diverse indbo blev overdraget til offentligheden af enke, Dagmar. Huset blev hærget af brand i 2011. Lykkeligvis kunne både hus og indbo alligevel reddes, men det betød, at hele herligheden måtte undergå en omfattende restaurering.

Hændelsen gav anledning til, at alt blev grundigt undersøgt – lige fra gulvenes beskaffenhed og farverne på væggene til de udstillede genstandes tilhørsforhold til huset. Resultaterne var forbløffende, og afstedkom store forandringer i huset – alt sammen for at bringe det tættere på det udtryk, der herskede mens Knud Rasmussen selv levede og arbejdede på stedet, indtil han døde i 1933. Sekretærens værelse på 1. sal er indrettet til studerekammer, hvor man som gæst kan fordybe sig i både Knud Rasmussens egne tekster og et udvalg af den litteratur, der findes om ham. 

Særudstilling

Hvert år byder Knud Rasmussens Hus på en ny særudstilling med særligt tema i relation til Knud Rasmussen og hans liv og bedrifter. 

Adgang

Man kommer til Knud Rasmussens Hus på gåben eller med cykel. Kommer du i bil skal du parkere på p-pladsen ved Skansevej/Knud Rasmussensvej. Der er skiltning til p-plads og skiltning mod Knud Rasmussens Hus. 

Entré

Entréen til Knud Rasmussens Hus er 75,00 kr. (børn og unge u. 18 år gratis). 

Åbningstider

Knud Rasmussens Hus åbner den 23. marts 2024 og har åbent frem til og med efterårsferien i uge 42. Tirsdag-Søndag kl. 11-16.00.

Hoteller i nærheden af Knud Rasmussens Hus | Polarforsker og grønlandsfarer

  • Skjalm Hvide Hotel

    25,19 km

    Skjalm Hvide Hotel ligger centralt i Nordsjælland. Som gæst er du tæt på seværdigheder i både København og Nordsjælland, hotellet er et ideelt udgangspunkt for udflugter og gode oplevelser. De dejlige omgivelser og nyrenoverede, smagfulde værelser indbyder til afslapning og her er rig mulighed for at lade op.

    Læs mere : Skjalm Hvide Hotel
  • Hotel Hillerød - SDH Partner Hotel

    28,22 km

    Hotellet er omgivet af imponerende skove, smukke søer og sportsruter, der giver dig en naturskøn oplevelse. Byen og naturen har været en kilde til inspiration for hotellet, der har skabt en charmerende lille landsby med sine snoede alléer, frodige planter og en indbydende atmosfære.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Hillerød - SDH Partner Hotel
  • Hotel Gilleleje Strand

    32,7 km

    Hotel Gilleleje Strand er et traditionsrigt badehotel fra 1896, som i dag er totalt nyrenoveret. Hotellets 25 værelser er forskellige, men fælles for dem er den pragtfulde beliggenhed: Du bor midt i Gilleleje – og samtidig kun et stenkast fra fiskerihavnens maritime atmosfære og byens yndede badestrand.

    Læs mere : Hotel Gilleleje Strand
  • Taastrup Park Hotel

    45,35 km

    Taastrup Park Hotel er centralt placeret mellem Roskilde og København og tæt på motorvejen. Hotellet har egen gratis p-plads og ligger kun 2 min. gang fra Taastrups Station, restauranter og butikker. De komfortable værelser og den lækre morgenbuffet gør, at hotellet har mange glade stamgæster.

    Læs mere : Taastrup Park Hotel
  • Marienlyst Strandhotel

    47,32 km

    Marienlyst Strandhotel er et flot hotel helt ud til vandet og med lækre spafaciliteter. Derudover er restauranten Brasserie 1861, bar, lounge, strandspa, casino og store terrasser direkte ud til Øresund med privat strand også noget, hotellet er kendt for. Det ligger tæt på Kronborg Slot og Louisiana.

    Læs mere : Marienlyst Strandhotel
  • Skovshoved Hotel

    52,22 km

    Det hyggelige familiedrevet badehotel, der er blevet kåret til et af verdens mest ”hippe” hoteller, er elsket af gæster fra hele verden. De kommer for at nyde den smukke beliggenhed, udsigten over Øresund og naturligvis den gode mad, samtidig med at hovedstadens mange oplevelser er inden for behagelig rækkevidde.

    Læs mere : Skovshoved Hotel
  • Hotel Hebron - SDH Partner Hotel

    55,51 km

    Dette centralt beliggende hotel i København ligger kun få minutter fra den smukke Tivoli forlystelsespark og "Strøget", der er Europas længste gågade.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Hebron - SDH Partner Hotel
  • Hotel Astoria - SDH Partner Hotel

    55,58 km

    Hvis du ønsker en central beliggenhed i hjertet af København, kan du med tryghed vælge at overnatte på Hotel Astoria. Hotellet ligger kun få minutters gang fra attraktioner som Tivoli, fremragende restauranter, hyggelige caféer, Strøget og mange andre fantastiske oplevelser.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Astoria - SDH Partner Hotel
  • Absalon Hotel

    55,7 km

    Et unikt, moderne og klassisk hotel på Vesterbro midt i København. De dejlige værelser er indrettet med det internationale designmærke Designers Guild. Nye og smukt indrettede badeværelser. Slap af og planlæg din dag i den hyggelige lobby lounge og nyd forfriskninger fra Absalon Bar.

    Læs mere : Absalon Hotel
  • The Huxley Copenhagen - SDH Partner Hotel

    56,62 km

    Hotellet er et luksuriøst tilbud i hjertet af København, der giver dig mulighed for trygt at overnatte, mens du udforsker den pulserende by.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : The Huxley Copenhagen - SDH Partner Hotel