Selv om Samsø ikke er på listen over berømte kunstnerkolonier som f.eks. Bornholm og Skagen, har øen gennem tiden tiltrukket adskillige kunstnere, der har hentet inspiration til deres kunstneriske virke.
Et par af landets berømte kunstnere har endda trådt deres barnesko på øen. C.F. Sørensen (1818-1879) blev født i Besser, og blev en af den danske guldalders mest markante marinemalere. En senere kulturpersonlighed, Knud Viktor (1924-2013), voksede op i Pillemark og flyttede siden til Sydfrankrig, hvor han blev toneangivende inden for field recording og lydøkologi.
Guldaldermaleren i præstegården
Maleren Martinus Rørbye (1803-1848) var en af de centrale skikkelser i den danske guldalder i første halvdel af 1800-tallet. Den rejselystne Rørbye besøgte Samsø flere gange. Hans svoger var pastor Fasting i Besser, og under besøgene boede Rørbye-familien i Besser Præstegård.
Det var også i Besser og omegn, at Rørbye fandt sine motiver. Fra hans besøg i 1847 kendes flere blyantstegninger, akvareller og oliemalerier, bl.a. af det igangværende høstarbejde samt det samske landskab – i fuld overensstemmelse med tidens nationalromantiske dyrkelse af det nære og det danske.
Bryllup på Samsø
En anden af guldalderens markante malere var Jørgen Roed (1808-1888), der i 1837 forlovede sig med Emilie Kruse, hvis bror, August Kruse, var godsinspektør på Samsø. Efter fire års studieophold i Italien, vendte Roed tilbage til Danmark, og i 1842 skulle brylluppet endelig stå. Vielsen foregik i Tranebjerg Kirke, mens bryllupsfesten fandt sted på Ørnslund ved Brattingsborg.
Trods travlhed som professor ved Kunstakademiet gæstede Roed jævnligt Samsø. Under sine ophold udførte han flere malerier, bl.a. af stendyssen ’Knøsen’ og af familien Kruse.
Samsøs første turist
Holger Drachmann (1846-1908) er især kendt som digter, men startede sin kunstneriske karriere som maler. I sommeren 1879 drog Drachmann på bryllupsrejse med sin unge brud, Emmy. Egentlig skulle turen være gået til Island, men i stedet blev det til en rejse til Jylland, og da færgen mod Aarhus lagde til ved Samsø, besluttede parret at stå af her.
I de uger, hvor parret opholdt sig på Samsø, udførte Drachmann en række skitser, og ifølge Emmy Drachmanns erindringsbog gik han ”aldrig ud uden at have sin Skitsebog med sig.” Skitserne viser især havnen, havet og stranden ved Ballen, men Drachmann besøgte også bl.a. ’Knøsen’.
Drachmann var foruden kunstmaler og digter også journalist, og han skrev begejstret til de københavnske læsere om øens lyksaligheder. Og med dét var turismen på Samsø født!
Kroket i Dommerboligens have
Seks år efter Drachmanns ophold besøgte den unge og endnu ukendte maler og billedhugger J.F. Willumsen (1863-1958) birkedommer Niels Øllgaard Kampmann i Dommerboligen i Tranebjerg. Både Kampmann og de øvrige samsinger betvivlede Willumsens evner som maler, og forfatteren Henrik Pontoppidan (1857-1943), som også var gæst i huset, skrev senere i sin erindringsbog ´Arv og Gæld´, at Willumsen ”ikke var videre flittig med Arbejdet, men holdt mest af at sidde paa en Bænk i Haven og stirre ud i Luften eller spille Kroket med Børnene”.
Trods den manglende tro på Willumsens evner og flid, blev han engageret til at portrættere Kampmanns børn, og malede flere malerier under sit ophold på øen. Senere blev han som bekendt en af pionererne bag det moderne gennembrud i dansk billedkunst omkring år 1900.
Skitser til ’De Danskes Øer’
I 1922 var fynsmaleren Johannes Larsen (1867-1961) og forfatteren Achton Friis (1871-1939) i fuld gang med forstudierne til deres fælles trebindsværk ´De Danskes Øer´. Larsen lavede en lang række skitser rundt om på Samsø, bl.a. af klokketårnet i Nordby, Stubmøllen i Brundby og ’Knøsen’. Tegningerne fungerede som illustrationer til Friis’ beskrivelser af Samsø i det store bogværk, som udkom i 1926-28.
De ”vilde” indtager Samsø
Gæstede man Nordby i sommeren 1943, var der god chance for at støde på nogle af tidens markante, unge kunstnere. Robert Jacobsen (1912-1993), Asger Jorn (1914-1973), Jørgen Nash (1920-2005), Agnete Therkildsen (1900-1993) og Ejler Bille (1910-2004) var på et længere ophold på Nordsamsø, og der arbejdedes ihærdigt med staffeli og malergrej. Opholdet resulterede bl.a. i en granitskulptur udført i fællesskab af Jacobsen, Bille og Jorn.
Økonomien var knap i den lille kunstnerkoloni, så en del af værkerne blev byttet til købmands- eller slagtervarer, og Therkildsen beretter mange år senere i serien ´Folk Fortæller´ om, hvordan kunstnerne ”stjal” frugt og bær rundt om i Nordby Bakker.
Kunstnerne besøgte også øen Kyholm, hvorfra Therkildsen fortæller: ”Øen var ubeboet, men der var hundredevis af får derovre […] Vi badede og sprang ud fra nogle store sten. Pludselig kom en flok ”vilde” løbende ned til os. Det var Asger og de andre mandfolk. Der havde pyntet deres nøgne kroppe med blæretang og blade, de så henrivende ud.”
Fem år senere blev tre af de fem kunstnere – Jorn, Nash og Bille – medlem af den internationale COBRA-bevægelse, som fik stor international betydning for kunstens udvikling.
Refugier til fordybelse
Samsø tiltrækker fortsat kunstnere, som bruger øen til inspiration og fordybelse. Forskellige initiativer som bl.a. foreningen KUNSTØ og kunstnerkollektivet TERRAFORM skaber kunstnerophold og udstillinger, og øen byder på flere refugier, bl.a. i Mårup Havn, hvor komponistforeningen DJBFA tilbyder arbejdsophold, på Dansebjerg, hvor utallige albums er blevet indspillet, og i Stakladen i Besser, som danner rammen om både udstillinger og sangskrivertræf.
Fakta
- På Samsø findes mange gallerier med skiftende udstillinger.
- I nyere tid har bl.a. kunstnerne Erik Glambæk, Erik Gram-Hanssen, Ib Buch, Ole Olsen og Karin Birgitte Lund haft fast base på Samsø.
- Ikke kun billedkunstnere har været tiltrukket af Samsøs ro og vidder. Også bl.a. komponisterne Pelle Gudmundsen-Holmgreen og Ib Nørholm samt forfatterne Thorkild Hansen, Thorkild Bjørnvig og Vibeke Grønfeldt har ladet Samsø danne rammen om et kunstnerisk virke.
