Langdyssen ligger på det højeste punkt i området med udsigt over de omkringliggende marker. På højen vokser flere store bøge og ege, og med sin placering i landskabet er oldtidsmindet et smukt og imponerende syn. Dyssen ligger omkring en kilometer nordvest for Spodsbjerg, og små to kilometer syd for Stengade. Begge steder har Langelands Museum udført udgravninger som har afdækket bopladser fra yngre stenalder.
Langdyssen blev berejst i 1875, men var dengang overgroet med »tæt buskads der umuliggør en nøjagtig bestemmelse af dens udstrækning«. I 1899 blev dyssen tinglyst gennem aftale med gårdejer Jens Pedersen. 15 år senere blev dyssen af Nationalmuseet renset for det vildtvoksende krat, og under krattet fandt man en række randsten som alle var væltet.
I dag fremstår monumentet som et pragtfuldt eksempel på en langdysse hvor både højfylden og kammeret tilsyneladende er intakt. Den enlige dæksten er delt i to, muligvis af naturlige årsager. Men de mærker der går parallelt med delingslinjen, er utvivlsomt påført i forbindelse med et forsøg på at kløve stenen.
(Tekst & billeder fra: "Fortidsminder på Langeland", af Morten Gaustad)
