Panser- & Artillerimuseum

Foto: Niels Linneberg

Panser- og artillerimuseet

Foto: Niels Linneberg

Panser- og artillerimuseet

Foto: Niels Linneberg

Panser- og artillerimuseet

Kender du den amerikanske Sherman kampvogn, der gjorde tjeneste på fronten under Anden Verdenskrig? Eller den britiske Centurion kampvogn, der i mange år var hærens kraftigste kampvogn? Der er også den berømte ”Hvide leopard”, der deltog i en træfning nær Tuzla i Bosnien-Hercegovina, den såkaldte Honest John-raket fra Den kolde krig og en bronzekanon fra enevældens tid. Og så er der uniformer fra Anden Verdenskrig og frem til i dag, små modeller og et hav af spændende fortællinger om dansk krigshistories, som du kan komme helt tæt på i Panser- og artillerimuseet i Oksbøl.

Hærens hjulkøretøjer

Under besættelsen opløste den tyske værnemagt den danske hær og tog cirka 1500 køretøjer, motorcykler og panservogne i deres varetægt. Efter befrielsen i 1945 blev danske hær genopbygget med svenske hjulkøretøjer, som Den Danske Brigade medbragte fra Sverige. De blev efterfølgende suppleret af brugt engelsk og canadisk materiel til de danske enheder, der skulle indsættes i de allieredes besættelseszoner i Tyskland fra 1947-1958.
Men det var med Danmarks medlemskab af NATO i 1949, våbenhjælpen og forsvarsloven fra 1951, at startskuddet blev givet til opbygningen af den mobile hær, vi kender i dag. I udstillingen Hærens Hjulkøretøjer kan du komme helt tæt på de forskellige hjulkøretøjer, der har været anvendt i hæren siden 1945 og frem til efteråret 2000. Du har også mulighed for at kravle ind i en pansret mandskabsvogn og få en fornemmelse af, hvor lidt plads soldaterne har.

Panser

I hallen ser du en række af de kampvogne, der har været anvendt i den danske hær, siden Danmark blev medlem af NATO i 1949. Her ses blandt andet den amerikanske Shermankampvogn, der først gjorde tjeneste på Vestfronten i Anden Verdenskrig og fra 1950 også i Danmark. Den blev afløst af den britiske Centurionkampvogn, der i mange år var hærens kraftigste kampvogn, indtil den blev erstattet af de tyske Leopardkampvogne. I hallen kan du også se et eksempel på den berømte ”hvide Leopard”, som deltog i en træfning nær Tuzla i Bosnien-Herzegovina – den såkaldte ”Operation Bøllebank”.

Den kolde krig

Den Kolde Krig var den storpolitiske konflikt, der definerede perioden mellem Anden Verdenskrigs afslutning i 1945 frem til Berlinmurens fald i 1989. Konflikten stod mellem de to supermagter, USA og Sovjetunionen, sammen med deres allierede. Den Kolde Krig blev aldrig en varm krig, idet den ikke udviklede sig til den altødelæggende atomkrig, som mange frygtede. I udstillingen Den kolde krig kan du se kanonerne fra perioden. De spænder fra den lille mobile 105 mm-kanon over en selvkørende haubits M109 og en 203 mm haubits, der er det tungeste skyts, som det danske artilleri har benyttet. I udstillingen ses også den store amerikanske MGR I Honest John-raket, der var en del af det danske artilleri fra 1960. Honest John-raketten kunne fremføre en atomladning og minder os om alvoren under Den Kolde Krig.

Du har mulighed for at kravle ind i en selvkørende haubits pansret mandskabsvogn indrettet som skydecentral og at iføre dig en fragmentationsvest og en kevlarhjelm.

Oplev kanonernes historie

Artilleri er det svære skyts. I Europa går brugen af kanoner tilbage til middelalderen og har været brugt på fæstninger og på skibe. I moderne tid har artilleriet, altså de største kanoner, typisk været støtte til frontlinjen i krigssituationer. Udstillingen rummer kanoner tilbage fra middelalderen, f.eks. Anholt-kanonen, over de smukke gamle bronzekanoner fra enevældens tid til fæstningskanoner fra Københavns befæstning. Og kanonerne gemmer på en stor kulturhistorie – hvorfor blev nogle kanoner for eksempel udsmykket med elefanter og delfiner? Og hvorfor blev en af kanonerne mon kaldt ”kvindekanonen”?

Du kan holde dig orienteret om arrangementer, aktiviteter og demonstrationer af kampvogne på Panser- og Artillerimuseets facebookside.

Hoteller i nærheden af Panser- & Artillerimuseum

  • Billum Kro

    2,46 km

    Billum Kro er en ægte landevejskro, hvor du bliver mødt af fantastiske og nærværende værter. Beliggenheden tæt ved Vesterhavets skønne strande, Nationalpark Vadehavet samt det nye bunkermuseum Tirpitz, gør kroen til et oplagt udgangspunkt for dig, der søger gode oplevelser i det vestjyske.

    Læs mere : Billum Kro
  • Nymindegab Kro

    22,7 km

    Nymindegab Kro troner sig op på kanten af Vesterhavet. Den er nem at kende på den gule farve, og ligger på klittens top længst mod vest. Kroen er gennemrenoveret fra kælder til kvist, og frister med en pragtfuld restaurant, der har en betagende udsigt over klitterne, fjorden og den høje vestjyske himmel.

    Læs mere : Nymindegab Kro
  • Bechs Hotel

    35,06 km

    Bechs Hotel i hjertet af Tarm er et af Vestjyllands rigtig gode spisesteder, og navnlig de mange vestjyske fiskeretter er populære. Lige uden for døren finder du både Skjern Å og Ringkøbing Fjord – og dermed fine muligheder for lystfiskeri, dejlige vandreture, badning og fuglekiggeri.

    Læs mere : Bechs Hotel
  • Hotel Hovborg Kro

    40,69 km

    Hotel Hovborg Kro er kendt for sine lavloftede krostuer og sin prægtige jyske mad. Der har været kro her i mindst 250 år, og det stråtækte stuehus, der blev opført i 1790, er pietetsfuldt bevaret. Uden at ødelægge atmosfæren er det lykkedes at ”indbygge” de moderne faciliteter, som nutidens gæster sætter pris på.

    Læs mere : Hotel Hovborg Kro
  • Hotel Hedemarken

    44,3 km

    Tættere på Jyllands hjerte kommer du næppe: Hotellet ligger ved gode golfbaner, LEGOLAND®, Givskud Zoo, har en skøn å i baghaven med laks, og moderne faciliteter, der matcher både den erhvervsrejsende og weekendparret på tur. Du vil opleve kvalitet i højsædet.

    Læs mere : Hotel Hedemarken
  • Sdr.Omme Kro

    44,87 km

    Sdr. Omme Kro er en levende og moderne kro i det centrale Jylland. Her oplever du ægte hygge og personlig service. Kroen har siden 1780 haft kongeligt privilegium. Kroen ligger i skønne omgivelser og med Omme Å i den smukke krohave. Kroen er ideel for besøg i LEGOLAND og Givskud Zoo, men også for en golfferie.

    Læs mere : Sdr.Omme Kro
  • Fjordgaarden

    52,91 km

    700 meter fra centrum og et blikfang fra Ringkøbing Fjord ligger Fjordgaarden – hvad enten det drejer sig om en wellnessferie, et weekendophold, en golftur, gourmet forkælelse eller blot en overnatning, så danner hotellet den perfekte ramme om et afslappende ophold i det vestjyske.

    Læs mere : Fjordgaarden
  • Refborg Hotel Billund

    52,95 km

    Refborg Hotel Billund byder velkommen til LEGOLAND®-gæster og alle andre, som vil drage fordel af den fine beliggenhed i forhold til attraktioner og aktiviteter. Der er både underholdning for børn og voksne i området, så spørgsmålet er bare, hvad dit ophold skal bruges til.

    Læs mere : Refborg Hotel Billund
  • Hotel Svanen Billund

    54,08 km

    Hotel Svanen i Billund er noget så usædvanligt som et firestjernet designhotel, hvor børnene også er meget velkomne. Overalt er der kælet for detaljerne – på de unikt designede værelser, i den hyggelige lounge og i restauranten ”No8”. Alle gæster skal have en oplevelse så tæt på det sublime som muligt.

    Læs mere : Hotel Svanen Billund
  • Gram Slotskro

    60,28 km

    I smukke og naturskønne omgivelser ligger Gram Slotskro. Her kan du rigtig mærke historiens vingesus. Den fantastiske placering ved Gram Sø og Gram Slot, er de perfekte rammer for et afslappet ophold med god mad baseret på årstidens friske råvarer. I dag er det 4. generation af familien Schrøder, som driver kroen.

    Læs mere : Gram Slotskro