Rybjerg Kirke

Foto: Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter

Rybjerg Kirke

Foto: Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter

Rybjerg Kirke
Den anselige og spændende romanske kvaderstenskirke er opført med apsis, kor og skib. Tårn og våbenhus er bygget til i senmiddelalderen, og det dominerende kapel i syd er fra 1766. Den tilmurede sydportal hører til landets prægtigste og må være inspireret af domkirken i Viborg. Den består af tre par frisøjler med udsmykkede baser og kapitæler i høj kvalitet. Tympanon prydes af kirkens skytshelgen, Skt. Nicolaus af Myra i bispeklæder, der sidder i en foldestol med dragehoveder og dragefødder.

Nordportalen består af to par halvsøjler og har glat tymponon. På kragstenen ses et relief af en fødende kvinde, der med sin kuglerunde mave symboliserer kirkens moderskød, altså dåben. Kun et enkelt romansk vindue på apsis er bevaret, resten er forsvundet blandt andet under en større omsætning af kirkens murværk i 1876.

Kirkens indre præges af, at apsisbuen er blevet forhøjet, således at den er højere end korbuen. Dette er gjort for at kunne få plads til renæssancealteret inde i apsis. Også den store åbning ind til gravkapellet for justitsråd Mads Hastrup fra Eskjær (opført 1766 og nedlagt 1856), der nu anvendes som korsarm, præger rummet.

Det romanske alter er omsat og præges af de brede fuger mellem kvadrene.
Altertavlen er fra begyndelsen af 1600-tallet, men malerierne er yngre. Forskellige tiders malerier til tavlens storfelt er ophængt i kirken. Alterstagerne er fra 1707 og bærer Verner Parsbergs (til Eskjær og Skivehus) og Christiane Barbara Rantzaus våben. Prædikestolen er samtidig med altertavlen. Kirken udviser ikke blot romansk granitkunst i høj kvalitet. Korbuekrucifikset fra begyndelsen af 1300-tallet er også et meget fint eksempel på høj kunstnerisk kunnen.

Kilde:
De lokalhistoriske Arkiver i Salling, Fjends og på Fur

Hoteller i nærheden af Rybjerg Kirke

  • Hotel Pinenhus

    10,52 km

    Nyd den smukkeste udsigt, når du bor på Hotel Pinenhus. I haven kan du prøve minigolfbanen, og middagen kan du nyde i panorama restauranten. Om aftenen er der mulighed for et spil pool, mens du nyder en aftendrik. Gå en tur i de skønne naturomgivelser og dyp fødderne i vandet.

    Læs mere : Hotel Pinenhus
  • Sallingsund Færgekro

    11,88 km

    Sallingsund Færgekro er smukt beliggende ved det storslåede naturområde Legind Bjerge direkte ned til Limfjorden, kun 1,5 km fra Jesperhus Blomsterpark og kun 5 km fra Nykøbing centrum. De fleste af kroens værelser har terrasse/balkon med udsigt over fjorden. Kroen er kendt for sit køkken og et meget stort vinudbud.

    Læs mere : Sallingsund Færgekro
  • Tambohus Kro & Badehotel

    27,8 km

    Tambohus Kro & Badehotel ligger på Thyholm lige ned til Limfjorden i et sandt naturparadis med en sjælden fred og ro. Her har den ligget siden år 1842, men er løbende blevet restaureret og udvidet uden at det er gået ud over hyggen og den traditionelle kroatmosfære. Ideel til cykelferie, fisketure og vandreture.

    Læs mere : Tambohus Kro & Badehotel
  • St. Binderup Kro

    31,39 km

    St. Binderup Kro ligger mellem Aalborg og Viborg. Gå på opdagelse i de gamle stuer og nyd den museumsagtige stemning og de gamle ures tikken. I restauranten finder du et stort udvalg af veltillavede retter, og du må ikke glemme at smage kroens hjemmelavede kryddersnaps. Kromanden fortæller gerne om stedets historie.

    Læs mere : St. Binderup Kro
  • Hotel Thisted

    33,13 km

    Lige midt i hjertet af den gamle købstad Thisted, nær gågaden og blot 50 meter fra banegården, ligger Hotel Thisted. Hotellet er et smukt gammelt, men nænsomt renoveret byhotel med en stilfuld og hyggelig restaurant indrettet med antikke møbler og varme farver.

    Læs mere : Hotel Thisted
  • Grand Hotel Struer

    36,37 km

    Grand Hotel Struer er et moderne hotel, som vogter de gamle dyder, og gæsten er naturligt i centrum. Hotellet ligger midt i Struer ved gågade og Limfjordens største marina og er et godt udgangspunkt, når det spændende Limfjordsland skal udforskes. Der er kun 35 km til det brusende Vesterhav.

    Læs mere : Grand Hotel Struer
  • Hotel Thinggaard

    37,05 km

    Glæd dig til en fantastisk oplevelse ved Thy med et dejligt ophold og en guidet tur i Nationalpark Thy, hvor du oplever parken til fods med en kendt guide. Der er 3 forskellige guideture i det særprægede klitlandskab, som alle indeholder noget forskelligt, og turen du kommer på, afhænger af datoen for opholdet.

    Læs mere : Hotel Thinggaard
  • Palads Hotel Viborg

    37,95 km

    Palads Hotel Viborg er placeret midt i centrum af Viborg lige ved byens hyggelige og charmerende gågade og få minutter til togstation.

    Læs mere : Palads Hotel Viborg
  • Hotel Royal - SDH Partner Hotel

    47,4 km

    Hotellet ligger i gåafstand fra et væld af shoppingmuligheder. Værelserne har en betagende udsigt over byens centrum, floden Stora og det nye Musikteater. Hotel Royal Holstebro tilbyder en bred vifte af opholdsmuligheder, herunder golfophold og kulturophold, der kan tilpasses efter gæsternes præferencer.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Royal - SDH Partner Hotel
  • Hotel Amerika

    50,7 km

    At besøge det 4-stjernede Hotel Amerika er som at tage en rejse ind i en verden af ro, omgivet af smuk natur. Allerede på vejen ind gennem den gamle bøgeskov kan du mærke pulsen falde. Indenfor mødes du af en hyggelig og afslappet atmosfære i stemningsfulde lokaler med nærværende værter.

    Læs mere : Hotel Amerika