Fuglsang Kunstmuseum

Gå i historiens spor

Fuglsang Kunstmuseum er et af landets ældste kunstmuseer med en væsentlig samling af dansk billedkunst fra ca. 1780-1980. Der vises altid et udvalg af egne kunstværker samt skiftende særudstillinger.

Museets prisbelønnede arkitektur er i smuk samklang med det stemningsfulde herregårdsmiljø og de naturskønne omgivelser, som blandt andet tæller Fuglsang Have, et udstrakt godslandskab og den fredede strandeng, Skejten, ud mod Guldborgsund. 

Caféen frister med lækkerier til frokost eller kaffe. Besøg også museumsbutikken sælger udvalgte design- og kunstartikler, bøger, legetøj og lokale delikatesser. 

Museet har forskellige inspirerende tilbud til familier, bl.a. gratis aktivitetsark, der inddrager børn og voksne i kunstens forunderlige verden. Den store plæne udenfor indbyder til leg. Man kan også gå på opdagelse i Fuglsang Have, hvor man også kan gå på opdagelse i den kæmpestore "tuja-hule".

Børn og unge (under 26 år) har gratis adgang til museet.
Café og butik kan besøges uden entrebillet

Museet er handicapvenligt og medlem af mærkeordningen ’God Adgang’

Faciliteter:
Børneværksted
Foredragssal
Mødelokaler

Læs mere her

Med et besøg på Fuglsang Kunstmuseum og Fuglsang Herregaard er du garanteret storslåede oplevelser. Fuglsang er et højdepunkt i enhver ferie på Sydhavsøerne, hvad enten du er er interesseret i prisvindende kunst eller på udkig efter noget af Danmarks smukkeste natur.

Opdateret af:
Visit Lolland-Falster info@visitlf.dk
Visit Lolland-Falster