Knolden ligger tæt på Faaborg og kan let nås i bil, på cykel eller via vandvejen. Knolden er privatejet, og der er kun offentlig adgang langs stranden. For at se klinterne skal der vandres et stykke langs vandet fra Knoldsvej. Nordvest for Knolden ligger Drejet med badestrand, maleriske badehuse og parkeringsmuligheder.
Mod nordøst ligger det tidligere fiskerleje Dyreborg. En hyggelig lille landsby, der ligger i læ for vestenvinden, med lystbådehavn og indkøbsmuligheder. Fra Dyreborg kan man vandre til Dyreborg Skov, der har shelter og madpakkehus. Den rolige atmosfære i Dyreborg og de maleriske, hvidkalkede huse med udsigt over Øhavet gør det ikke svært at forstå, at Dyreborg og omegn siden slutningen af 1800-tallet har tiltrukket sommergæster i hobetal.
Istidslandskabet på Knolden
Knolden Klint er et godt sted at studere istektoniske strukturer (deformationer af jordlag skabt af gletsjere i bevægelse). På stranden kan man desuden finde et bredt udvalg af sten fra forskellige egne i Skandinavien, som er efterladt af gletsjerne.
De to ældste lag i klinten stammer fra sidste mellemistid, Eem (130-115.000 år før nu). Det ene lag er stenfrit ler (’Det blanke ler’) fra begyndelsen af Eem-tiden. Det andet lag er ler med muslingeskaller (’Cyprina-ler’), som kommer fra havet. Det ses i den østlige del af klinten.
Fra den efterfølgende Weichsel-istid kan man se en serie af lag, der begynder med lerede søaflejringer. De er mellem 111.000 og 58.000 år gamle. De efterfølges af rødbrunt moræneler afsat af Ristinge Fremstødet for 55-50.000 år siden. Over moræneleret ligger 38.000 år gamle, grusede og sandede smeltevandsaflejringer fra en flodslette.
I Weichsel-istiden under Hovedfremstødet (23-21.000 år før nu) kom isen fra det mellemste Sverige og aflejrede et tykt lag gråligt moræneler. Ved Knolden pløjede en gletsjer, der bevægede sig fremad, dele af de eksisterende aflejringer op, foldede dem sammen og skubbede dem ind over hinanden. Enkelte steder blev lagene ligefrem vendt på hovedet.
Under den afsluttende Ungbaltiske nedisning (19-17.000 før nu) blev der igen afsat lag af moræneler og forskellige smeltevandsaflejringer. I forbindelse med den sidste isstrøm, Bælthav Fremstødet (18-17.000 år før nu) lå isranden i en periode ved Knolden og Horneland. Her skubbede isen atter til de eksisterende aflejringer. Denne gang fra sydøst og syd.
Da isen gik i stå og blev til dødis, førte smeltevand sand og grus ned i lavninger mellem ismasserne. Efter isen var smeltet helt væk, stod nogle af de sedimentfyldte lavninger tilbage som kuppelformede bakker på Knolden. Det minder i store træk om forholdene på Bjørnø, Svelmø og Avernakø.
Istidslandskabet omkring Knolden er altså skabt i et samspil mellem de meget dynamiske forhold, der knytter sig til en aktiv gletsjer, og de processer, der danner landskaber, i et dødispræget miljø.
Det dynamiske kystlandskab
Efter havet i Holocæn (perioden efter sidste istid) var trængt ind over området syd for Fyn og havde skabt Det Sydfynske Øhav, lå Knolden som en selvstændig moræne-ø ud for Hornelands kyst. Havets slitage på sydkysten skabte efterhånden markante kystklinter, og kyststrømmene førte løsnet ler, sand og grus til steder, hvor materialerne blev aflejret og skabte nyt land - marint forland. På den måde blev en række strandvolde og små odder bygget op mellem Horneland og øen Knold, der til sidst blev forbundet med en smal havskabt landtange (et drag, et drej eller en tombolo). Det tidligere åbne smalle farvand mellem Horneland og Knolden blev dermed forvandlet til en bugt, Noret.
I det lave vand på østsiden af Knolden har havet gennem de seneste 200 år bygget et system af krumodder op med strandenge og små strandsøer. Den fortsatte udbygning af oddesystemet har næsten afsnøret Noret fra havet. De har nu kun forbindelse med hinanden via en ganske smal rende, som kortvarigt kan sande til under storme.
