Geopark: Knolden

Geopark: Knolden

5600 Faaborg

Foto: Søren Skibsted

Knolden i Det Sydfynske Øhav

Foto: Mikkel Jézéquel

Knolden fotograferet mod øst

Foto: Mikkel Jézéquel

Knolden fotograferet mod øst

Knolden ligger tæt på Faaborg og kan let nås i bil, på cykel eller via vandvejen. Knolden er privatejet, og der er kun offentlig adgang langs stranden. For at se klinterne skal der vandres et stykke langs vandet fra Knoldsvej. Nordvest for Knolden ligger Drejet med badestrand, maleriske badehuse og parkeringsmuligheder.

Knolden

Mod nordøst ligger det tidligere fiskerleje Dyreborg. En hyggelig lille landsby, der ligger i læ for vestenvinden, med lystbådehavn og indkøbsmuligheder. Fra Dyreborg kan man vandre til Dyreborg Skov, der har shelter og madpakkehus. Den rolige atmosfære i Dyreborg og de maleriske, hvidkalkede huse med udsigt over Øhavet gør det ikke svært at forstå, at Dyreborg og omegn siden slutningen af 1800-tallet har tiltrukket sommergæster i hobetal.

Knolden skyggekort

Istidslandskabet på Knolden

Knolden Klint er et godt sted at studere istektoniske strukturer (deformationer af jordlag skabt af gletsjere i bevægelse). På stranden kan man desuden finde et bredt udvalg af sten fra forskellige egne i Skandinavien, som er efterladt af gletsjerne.

De to ældste lag i klinten stammer fra sidste mellemistid, Eem (130-115.000 år før nu). Det ene lag er stenfrit ler (’Det blanke ler’) fra begyndelsen af Eem-tiden. Det andet lag er ler med muslingeskaller (’Cyprina-ler’), som kommer fra havet. Det ses i den østlige del af klinten.

Fra den efterfølgende Weichsel-istid kan man se en serie af lag, der begynder med lerede søaflejringer. De er mellem 111.000 og 58.000 år gamle. De efterfølges af rødbrunt moræneler afsat af Ristinge Fremstødet for 55-50.000 år siden. Over moræneleret ligger 38.000 år gamle, grusede og sandede smeltevandsaflejringer fra en flodslette.


I Weichsel-istiden under Hovedfremstødet (23-21.000 år før nu) kom isen fra det mellemste Sverige og aflejrede et tykt lag gråligt moræneler. Ved Knolden pløjede en gletsjer, der bevægede sig fremad, dele af de eksisterende aflejringer op, foldede dem sammen og skubbede dem ind over hinanden. Enkelte steder blev lagene ligefrem vendt på hovedet.

Under den afsluttende Ungbaltiske nedisning (19-17.000 før nu) blev der igen afsat lag af moræneler og forskellige smeltevandsaflejringer. I forbindelse med den sidste isstrøm, Bælthav Fremstødet (18-17.000 år før nu) lå isranden i en periode ved Knolden og Horneland. Her skubbede isen atter til de eksisterende aflejringer. Denne gang fra sydøst og syd.

Da isen gik i stå og blev til dødis, førte smeltevand sand og grus ned i lavninger mellem ismasserne. Efter isen var smeltet helt væk, stod nogle af de sedimentfyldte lavninger tilbage som kuppelformede bakker på Knolden. Det minder i store træk om forholdene på Bjørnø, Svelmø og Avernakø.

Istidslandskabet omkring Knolden er altså skabt i et samspil mellem de meget dynamiske forhold, der knytter sig til en aktiv gletsjer, og de processer, der danner landskaber, i et dødispræget miljø.

Knolden

Det dynamiske kystlandskab

Efter havet i Holocæn (perioden efter sidste istid) var trængt ind over området syd for Fyn og havde skabt Det Sydfynske Øhav, lå Knolden som en selvstændig moræne-ø ud for Hornelands kyst. Havets slitage på sydkysten skabte efterhånden markante kystklinter, og kyststrømmene førte løsnet ler, sand og grus til steder, hvor materialerne blev aflejret og skabte nyt land - marint forland. På den måde blev en række strandvolde og små odder bygget op mellem Horneland og øen Knold, der til sidst blev forbundet med en smal havskabt landtange (et drag, et drej eller en tombolo). Det tidligere åbne smalle farvand mellem Horneland og Knolden blev dermed forvandlet til en bugt, Noret.

I det lave vand på østsiden af Knolden har havet gennem de seneste 200 år bygget et system af krumodder op med strandenge og små strandsøer. Den fortsatte udbygning af oddesystemet har næsten afsnøret Noret fra havet. De har nu kun forbindelse med hinanden via en ganske smal rende, som kortvarigt kan sande til under storme.

Hoteller i nærheden af Geopark: Knolden

  • Hotel Faaborg Fjord Spa Konference

    5,15 km

    På Hotel Faaborg Fjord Spa & Konference er der tid til afslapning, luksus, frihed, kvalitetstid, kærlighed, hygge, sjov og gastronomiske eventyr. Her får du uforglemmelige øjeblikke, så du kan vende tilbage til hverdagen med gode minder og fornyet energi.

    Læs mere : Hotel Faaborg Fjord Spa Konference
  • Brobyværk Kro

    18,94 km

    Hvor landevejen mellem Odense og Faaborg krydser Odense Å, ligger Brobyværk Kro. Den idyllisk beliggende kro med åen i baghaven har århundredgamle traditioner for at tage godt imod gæster. Selvfølgelig er kroen gennem årene blevet moderniseret, men sjælen og hyggen er her stadig.

    Læs mere : Brobyværk Kro
  • Hotel 6400

    30,71 km

    På Hotel 6400 i Sønderborg lægges der vægt på det helt centrale ved at bo på hotel: en god seng og en gedigen, så vidt muligt økologisk morgenmad. Her har du en perfekt base, når du vil opleve Sønderjyllands mange oplevelser og stifte bekendtskab med områdets særlige kultur og historie.

    Læs mere : Hotel 6400
  • Hotel Sønderborg Strand - SDH Partner Hotel

    31,82 km

    Hotel Sønderborg Strand er perfekt placeret ved stranden og omgivet af naturskønne og historiske omgivelser, kun 250 meter fra centrum af Sønderborg.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Sønderborg Strand - SDH Partner Hotel
  • Hotel Knudsens Gaard

    37,46 km

    Hotel Knudsens Gaard i Odense lægger vægt på personlig service, høj kvalitet og en fredfyldt stemning. Den fulde opmærksomhed er på gæsterne, som skal kunne nyde et afslappet ophold i grønne omgivelser. Hotellets værelser har en hjemlig stemning og restauranten leverer fantastiske kulinariske oplevelser.

    Læs mere : Hotel Knudsens Gaard
  • Frederik VI's Hotel

    40,08 km

    Frederik VI’s Hotel har en perfekt beliggenhed, hvis du vil udforske Odense by eller Fyn med de mange seværdigheder, som f.eks. H.C. Andersens Hus og Den Fynske Landsby. Hjemme på hotellet venter restaurant, sanserum og motionsrum. Udenfor finder du egen park og et fint stisystem, så du kan nyde den skønne natur.

    Læs mere : Frederik VI's Hotel
  • Fjelsted Skov Hotel & Konference

    44,71 km

    Velkommen til Fjelsted Skov Hotel og Konference - et unikt tilflugtssted midt i naturen. Vi tilbyder en eksklusiv oplevelse, hvor ro og charme forenes med moderne komfort, omgivet af den betagende Fjelsted Skov. Det ideelle sted for både forretningsrejsende og feriegæster.

    Læs mere : Fjelsted Skov Hotel & Konference
  • Benniksgaard Hotel

    46,48 km

    Beliggenheden på det højeste punkt ved Flensborg Fjord fås ikke smukkere, og nærmeste nabo er Benniksgaard Golfbane. Den gamle slægtsgård har gennemgået en fuldstændig og meget smagfuld renovering i rustik stil. Kokkene tilbereder aftenens menu med udgangspunkt i gamle traditioner, men tilpasset nutidens smagsløg.

    Læs mere : Benniksgaard Hotel
  • Munkebo Kro

    49,21 km

    Mærk den hyggelige stemning på Munkebo Kro, der ligger lige ved vandet og med udsigt over Kertinge Nor. Her får du veltilberedte retter og kan tage på oplevelser i havnebyen Kerteminde og shopping i Fyns hovedstad Odense.

    Læs mere : Munkebo Kro
  • Tornøes Hotel

    51,82 km

    Købstaden Kerteminde er indbegrebet af fynsk idyl med velbevarede små fiskerhuse og fine købmandsgårde. I hjertet af byen ligger Tornøes Hotel. Tornøes Hotel er atmosfære, charme, hygge, dejlige værelser, god mad og ikke mindst en fantastisk udsigt.

    Læs mere : Tornøes Hotel