Istidslandskabet
Den udprægede sydøst-nordvestlige orientering af landskabet synes at afspejle bevægelsesmønstret af de yngste isstrømme over Ærø under istiden Weischel (17-19.000 år før nu).
Overfladen af Skjoldnæs-halvøen er småkuperet og præget af dødis-topografi. Store dele af kysterne (især sydkysten) udgøres af klinter med aflejringer fra sidste mellemistid Eem og sidste istid Weichsel.
Næbbet
Næbbet er udgøres af strandenge og flere rækker markante strandvolde, hvis stenmateriale tidligere blev udnyttet som råstoffer. Disse ralgrave ligger nu hen som ”strandsøer”. Næbbets landskab lå ubeskadiget, indtil man omkring 1890 byggede Kielerkanalen. Da begyndte man råstofudvindingen på næbbet, og efter 2. verdenskrig blev der brug for materialer til genopbygning af de nordtyske byer. Store gravemaskiner ændrede i løbet af ganske få år stedet til et næsten goldt månelandskab med masser af kratere, der fyldtes med vand. Først omkring 1975 blev grusgravningen forbudt, og sådan opstod “strandsøerne”.
I dag er Næbbet et af Ærøs vigtigste og mest interessante områder for fugle- og planteinteresserede med stor rekreativ værdi. Samtidigt er stykket mellem Skjoldnæs Fyr og Næbbet et hotspot for lystfiskere på grund af vanddybden og den stærke strøm.
Skjoldnæs Fyr
På spidsen af Skjoldnæs ligger Skjoldnæs fyr, som er et fantastisk udsigtspunkt med kig over Øhavet, Lillebælt og Østersøen.
Fyret er fantastisk smukt og bygget i Bornholmsk granit i 1881. Tårnet er 22 meter højt og ligger 32 meter over havet. Fyret er stadig fungerende, og fyrets roterende hvide blink kan ses i en afstand af ca. 20 sømil. Lanternen er meget velholdt og fuldstændig intakt fra opførelsen.
Der er adgang til fyret døgnet rundt mod en beskeden entré. Efter mørkets frembrud er toppen af tårnet et yndet stjernekiggerspot. Vær opmærksom på, at om aftenen skal du selv tænde lyset lige inden for fyrets hoveddør.
Besøg også Dronningens Hule
Ved fyrtårnet er en parkeringsplads, hvorfra du kan gå ad en sti til stranden. Til højre for stien er en fordybning, som kaldes Dronningens Hule. Sagnet fortæller, at en søn af kong Ure (som har lagt navn til sandodden ved Ærøskøbing, Urehoved) blev gift med en datter af Lyøs konge.
Efter brylluppet, som blev fejret med stor energi, sejlede de nygifte fra Ærø. De løb ind i en kraftig efterårsstorm, og skibet gik under. Det unge par druknede, og dronningens lig drev i land ved Skjoldnæs, som dengang var skovdækket. Her blev hun begravet, og derfra stammer navnet Dronningens Hule.
