Her er fundet mønter fra omkring år 1125-1250, hvilket tyder på, at kong Niels (1104-1134) kan have været bygherren af denne store bakkeborg. Befæstningen er formentlig opført som et forsvar mod tysk ekspansion i det nordtyske område og vendernes tilbagevendende angreb.
Bakkeborgen var sandsynligvis en del af en række bakkeborge, der skulle beskytte befolkningen i Det Sydfynske Øhav. Fund af keramik i området tyder på, at bakkeborgen var i drift i 150-175 år, og at den mistede sin betydning i slutningen af 1200-tallet. Der er fundet spor efter en lille handelsplads omkring Vitsø. Handelspladsen blomstrede i kort tid - tilsyneladende samtidig med befæstningen.
Befæstningen består af tre dele: hovedvolden, et topplateau omgivet af en ydre vold, og en frontborg beskyttet af en cirkulær ydervold. Der er fundet spor af træbygninger samt redskaber, våben og håndværk.
Bakkens top er 36 m over havets overflade og giver en imponerende udsigt ud over Vitsø Nor og Det Sydfynske Øhav. Vitsø Nor er en genvundet holocæn tidligere åben vig, som var sejlbar frem til 1600-tallet. Enten er noret en del af en senweichselsk smeltevandsdal eller subglacial dal og/eller en dødisfyldt fordybning, som blev oversvømmet under Holocæn-overskridelsen, da isen smeltede og havstigninger derved skabte Det Sydfynske Øhav. I 2009 blev Vitsø Nor sø genskabt som led i et naturpleje- og vandmiljøprojekt.
