Geopark: Svanninge Bakker og Bjerge

Geopark: Svanninge Bakker og Bjerge

5600 Faaborg

Foto: Søren Skibsted

Erosionsdale og falske bakker i Svanninge Bakker

Foto: Mikkel Jézéquel

Svanninge Bakker fotograferet mod vest

Foto: Mikkel Jézéquel

Svanninge Bakker fotograferet mod Svanninge Kirke (solnedgang)

Der er let adgang til området med bus og på cykel. Kommer du i bil er der flere parkeringspladser i forbindelse med toilet og spisesteder.

Svanninge Bakker og Bjerge er Fyns mest besøgte naturområde. Øhavsstien, Riderute Sydfyn og flere cykelruter passerer gennem området, som har et stort stisystem, for både vandring, cykling og mountainbike. Ved Gåsebjerg Sand ligger en af Danmarks største naturlegepladser og en mountainbike-park.

De Fynske Alper

Fra bondestenalderen og frem førte menneskelig aktivitet til massiv afskovning i Svanninge Bakker og Bjerge. Frem til midten af 1800-tallet blev de lyngklædte bakker brugt til afgræsning og dalene til magert jordbrug. Området blev dog plantet til igen senere i samme århundrede for at forhindre sandflugt og sikre forsyning af brænde og tømmer.

Bakkerne gemmer på mange bevaringsværdige kulturspor i form af jorddiger, stendiger, højryggede agre, hulveje, hustomter, gamle brønde, små tilgroede sand- og grusgrave og en lergrav fyldt med vand, som hørte til det for længst nedlagte Gærup Teglværk.

Svanninge Bakker og Sollerup Skov er ejet af Naturstyrelsen, mens Svanninge Bjerge, er privatejet af Bikubenfonden. Derfor gælder forskellige regler for færdsel i de to områder.

Områdekort De Fynske Alper

Istidslandskabet i Svanninge

Svanninge Bakker og Bjerge er - sammen med resten af De Fynske Alper - et af Fyns mest markante istidslandskaber. Man mener, at ’alperne’ er skabt af tre forskellige isstrømme i sidste istid, Weichsel, som ophørte for cirka 11.700 år siden.

Da isen nåede sin maksimale udbredelse langs Hovedstilstandslinjen i Midtjylland, begyndte den at smelte. Det skete i flere tempi afbrudt af en række genfremstød, hvor isen kortvarigt rykkede lidt frem igen. Flere af disse genfremstød efterlod markante nordvest-sydøst-gående randmoræner, og man mener, at et af genfremstødene kan have skabt fundamentet i De Fynske Alper.

Fyns største sø, Arreskov Sø, er muligvis en såkaldt inderlavning, hvor isen hentede meget af det materiale, der blev skubbet sammen. Da isen senere stagnerede, blev lavningen fyldt op med store mængder dødis.

De Fynske Alper

Mens dødisen fra Hovedfremstødet stadig dækkede store dele af det centrale Fyn, trængte det Østjyske Isfremstød (19-18.000 år før nu) ind over området fra sydøst og overskred den nyligt dannede randmoræne. Da dele af denne isstrøm senere stagnerede, smeltede isen hurtigst på de steder, hvor den var tyndest, for eksempel hen over randmorænen. Der opstod søbassiner og langstrakte lavninger oven på randmorænen, hvor store mængder smeltevandssand, smeltevandsgrus og forskellige typer morænemateriale kunne aflejres. Da isen smeltede helt, efter-lod den aflejringerne som et højtliggende kuperet terræn præget af talrige bakketoppe, lavninger og meget vekslende jordbundsforhold.

De Fynske Alper

Det højeste punkt

Lerbjerg på 126 meter er det højeste punkt i De Sydfynske Alper. Lerbjerg er en issøbakke med lag af ler og sand, der er afsat i et tidligere søbassin omkranset af is. Da isen forsvandt, stod lagene af ler og sand tilbage som en fritstående bakke.

Andre steder blev ler fra smeltevandet afsat i lavtliggende bassiner, hvor leret kom til at danne grundlag for små lokale teglværker.

Hammerdammen

I Hammerdammen nord for Svanninge Bakker ligger kildeområdet for Fyns største vandløb, Odense Å. Åen løber under navnet Rislebækken gennem den smukke erosionsdal, Helvedes Hule i Sollerup Skov og videre til Arreskov Sø. Den dybe dal, der adskiller Svanninge Bjerge og Sollerup Skov, blev sandsynligvis skabt af smeltevand fra smeltende dødismasser i slutningen af sidste istid. I den vestligste del Svannin-ge Bakker findes en række vandrige kildevæld skabt af fremtrængende grundvand for foden af bakkerne.

Hoteller i nærheden af Geopark: Svanninge Bakker og Bjerge

  • Hotel Faaborg Fjord Spa Konference

    3,89 km

    På Hotel Faaborg Fjord Spa & Konference er der tid til afslapning, luksus, frihed, kvalitetstid, kærlighed, hygge, sjov og gastronomiske eventyr. Her får du uforglemmelige øjeblikke, så du kan vende tilbage til hverdagen med gode minder og fornyet energi.

    Læs mere : Hotel Faaborg Fjord Spa Konference
  • Brobyværk Kro

    12,25 km

    Hvor landevejen mellem Odense og Faaborg krydser Odense Å, ligger Brobyværk Kro. Den idyllisk beliggende kro med åen i baghaven har århundredgamle traditioner for at tage godt imod gæster. Selvfølgelig er kroen gennem årene blevet moderniseret, men sjælen og hyggen er her stadig.

    Læs mere : Brobyværk Kro
  • Hotel Knudsens Gaard

    30,13 km

    Hotel Knudsens Gaard i Odense lægger vægt på personlig service, høj kvalitet og en fredfyldt stemning. Den fulde opmærksomhed er på gæsterne, som skal kunne nyde et afslappet ophold i grønne omgivelser. Hotellets værelser har en hjemlig stemning og restauranten leverer fantastiske kulinariske oplevelser.

    Læs mere : Hotel Knudsens Gaard
  • Frederik VI's Hotel

    33,57 km

    Frederik VI’s Hotel har en perfekt beliggenhed, hvis du vil udforske Odense by eller Fyn med de mange seværdigheder, som f.eks. H.C. Andersens Hus og Den Fynske Landsby. Hjemme på hotellet venter restaurant, sanserum og motionsrum. Udenfor finder du egen park og et fint stisystem, så du kan nyde den skønne natur.

    Læs mere : Frederik VI's Hotel
  • Hotel 6400

    37,92 km

    På Hotel 6400 i Sønderborg lægges der vægt på det helt centrale ved at bo på hotel: en god seng og en gedigen, så vidt muligt økologisk morgenmad. Her har du en perfekt base, når du vil opleve Sønderjyllands mange oplevelser og stifte bekendtskab med områdets særlige kultur og historie.

    Læs mere : Hotel 6400
  • Hotel Sønderborg Strand - SDH Partner Hotel

    38,94 km

    Hotel Sønderborg Strand er perfekt placeret ved stranden og omgivet af naturskønne og historiske omgivelser, kun 250 meter fra centrum af Sønderborg.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Sønderborg Strand - SDH Partner Hotel
  • Fjelsted Skov Hotel & Konference

    40,36 km

    Velkommen til Fjelsted Skov Hotel og Konference - et unikt tilflugtssted midt i naturen. Vi tilbyder en eksklusiv oplevelse, hvor ro og charme forenes med moderne komfort, omgivet af den betagende Fjelsted Skov. Det ideelle sted for både forretningsrejsende og feriegæster.

    Læs mere : Fjelsted Skov Hotel & Konference
  • Munkebo Kro

    41,64 km

    Mærk den hyggelige stemning på Munkebo Kro, der ligger lige ved vandet og med udsigt over Kertinge Nor. Her får du veltilberedte retter og kan tage på oplevelser i havnebyen Kerteminde og shopping i Fyns hovedstad Odense.

    Læs mere : Munkebo Kro
  • Tornøes Hotel

    44,19 km

    Købstaden Kerteminde er indbegrebet af fynsk idyl med velbevarede små fiskerhuse og fine købmandsgårde. I hjertet af byen ligger Tornøes Hotel. Tornøes Hotel er atmosfære, charme, hygge, dejlige værelser, god mad og ikke mindst en fantastisk udsigt.

    Læs mere : Tornøes Hotel
  • Benniksgaard Hotel

    53,17 km

    Beliggenheden på det højeste punkt ved Flensborg Fjord fås ikke smukkere, og nærmeste nabo er Benniksgaard Golfbane. Den gamle slægtsgård har gennemgået en fuldstændig og meget smagfuld renovering i rustik stil. Kokkene tilbereder aftenens menu med udgangspunkt i gamle traditioner, men tilpasset nutidens smagsløg.

    Læs mere : Benniksgaard Hotel