Der er let adgang til området med bus og på cykel. Kommer du i bil er der flere parkeringspladser i forbindelse med toilet og spisesteder.

Svanninge Bakker og Bjerge er Fyns mest besøgte naturområde. Øhavsstien, Riderute Sydfyn og flere cykelruter passerer gennem området, som har et stort stisystem, for både vandring, cykling og mountainbike. Ved Gåsebjerg Sand ligger en af Danmarks største naturlegepladser og en mountainbike-park.



Fra bondestenalderen og frem førte menneskelig aktivitet til massiv afskovning i Svanninge Bakker og Bjerge. Frem til midten af 1800-tallet blev de lyngklædte bakker brugt til afgræsning og dalene til magert jordbrug. Området blev dog plantet til igen senere i samme århundrede for at forhindre sandflugt og sikre forsyning af brænde og tømmer.

Bakkerne gemmer på mange bevaringsværdige kulturspor i form af jorddiger, stendiger, højryggede agre, hulveje, hustomter, gamle brønde, små tilgroede sand- og grusgrave og en lergrav fyldt med vand, som hørte til det for længst nedlagte Gærup Teglværk.

Svanninge Bakker og Sollerup Skov er ejet af Naturstyrelsen, mens Svanninge Bjerge, er privatejet af Bikubenfonden. Derfor gælder forskellige regler for færdsel i de to områder.

Istidslandskabet i Svanninge

Svanninge Bakker og Bjerge er - sammen med resten af De Fynske Alper - et af Fyns mest markante istidslandskaber. Man mener, at ’alperne’ er skabt af tre forskellige isstrømme i sidste istid, Weichsel, som ophørte for cirka 11.700 år siden.

Da isen nåede sin maksimale udbredelse langs Hovedstilstandslinjen i Midtjylland, begyndte den at smelte. Det skete i flere tempi afbrudt af en række genfremstød, hvor isen kortvarigt rykkede lidt frem igen. Flere af disse genfremstød efterlod markante nordvest-sydøst-gående randmoræner, og man mener, at et af genfremstødene kan have skabt fundamentet i De Fynske Alper.

Fyns største sø, Arreskov Sø, er muligvis en såkaldt inderlavning, hvor isen hentede meget af det materiale, der blev skubbet sammen. Da isen senere stagnerede, blev lavningen fyldt op med store mængder dødis.



Mens dødisen fra Hovedfremstødet stadig dækkede store dele af det centrale Fyn, trængte det Østjyske Isfremstød (19-18.000 år før nu) ind over området fra sydøst og overskred den nyligt dannede randmoræne. Da dele af denne isstrøm senere stagnerede, smeltede isen hurtigst på de steder, hvor den var tyndest, for eksempel hen over randmorænen. Der opstod søbassiner og langstrakte lavninger oven på randmorænen, hvor store mængder smeltevandssand, smeltevandsgrus og forskellige typer morænemateriale kunne aflejres. Da isen smeltede helt, efter-lod den aflejringerne som et højtliggende kuperet terræn præget af talrige bakketoppe, lavninger og meget vekslende jordbundsforhold.

Det højeste punkt

Lerbjerg på 126 meter er det højeste punkt i De Sydfynske Alper. Lerbjerg er en issøbakke med lag af ler og sand, der er afsat i et tidligere søbassin omkranset af is. Da isen forsvandt, stod lagene af ler og sand tilbage som en fritstående bakke.

Andre steder blev ler fra smeltevandet afsat i lavtliggende bassiner, hvor leret kom til at danne grundlag for små lokale teglværker.

Hammerdammen

I Hammerdammen nord for Svanninge Bakker ligger kildeområdet for Fyns største vandløb, Odense Å. Åen løber under navnet Rislebækken gennem den smukke erosionsdal, Helvedes Hule i Sollerup Skov og videre til Arreskov Sø. Den dybe dal, der adskiller Svanninge Bjerge og Sollerup Skov, blev sandsynligvis skabt af smeltevand fra smeltende dødismasser i slutningen af sidste istid. I den vestligste del Svannin-ge Bakker findes en række vandrige kildevæld skabt af fremtrængende grundvand for foden af bakkerne.