Vandet og det fede ler danner en slags glidebane, der får de overliggende tunge jordlag til at skride ud som store blokke langs kurveformede glideflader, såkaldte rotationsskred. Skredterrasser minder om kæmpemæssige trappetrin. Da overfladen af hvert ’trappetrin’ hælder indad mod land, opstår der her små fugtige lavninger og vandhuller skabt af udsivende grundvand. Skredene er opstået i Holocæn, efter at havstigningen nåede terrænet ved Voderup og begyndte at erodere en klint ind i landskabet.
Selve kystklinten neden for skredterrasserne omfatter sandsynligvis de samme aflejringer som i Ristinge Klint (Saale, Eem og Weichsel), men Voderup-klinten er aldrig blevet grundigt undersøgt.
