Med stationsbygning også et Hestetorv
Det var almindeligt i de danske købstæder, at der var flere torve foruden "hovedtorvet", som for Roskildes vedkommende var lig med en del af hovedgaden Algade.Det næstældste torv er Hestetorvet, som blev anlagt lige inden for Røde Port, Roskildes grænse mod øst. Selve porten antages at have været af røde munkesten og beliggende i området Sortebrødrestræde, Algade og Hestetorvet. Det var oprindelig en aflang, rektangulær plads, hvor der blev falbudt stude, grise og heste. Det antages, at hestetorvene i Ribe, Roskilde og Odense er landets ældste.
I 1847 da Roskildes jernbanestation stod færdigt intensiveredes trafikken. Hvad enten man kom til vogns eller med tog, så var Hestetorvet indgangen til byen. Vel havde der været turister før i byen, men nu med jernbanens hjælp, kom de besøgende, ikke så meget for at se domkirken, men for at have hyggelige timer i restauranten på Jernbanestationen. Skulle der virkelig ske noget, kom syngepigerne fra Bakken på besøg. Der var liv døgnet rundt. Torvets rolle som trafikknudepunkt blev yderligere understreget med en rutebilstation, som flere gange blev udvidet på Gråbrødre Kirkegårds bekostning.
Roskilde bys tre gigantkrukker
Har en højde på ca. 5 meter og en samlet vægt på 24 tons. Ifølge kunstneren Peter Brandes skal krukkerne opfattes som et symbol på livet og døden, idet krukker bruges til at opbevare madvarer i og som urner.
Krukkerne, der blev skænket til byen af Stryhn's Leverpostej A/S i 1998 i anledning af byens 1000 års-jubilæum, er forsynet med navnene på alle virksomhedens medarbejdere og dem, der har medvirket ved fremstillingen.
Den første krukke, set fra stationen, er smykket med et digt af Henrik Nordbrandt om Roskilde og Dronning Margrethe I.
I 1945 gav Roskilde Kommune Hestebrønden til torvet, udført af den lokale kunstner og stenhugger Karl Hansen Glem, som et minde om torvets funktion som handelsplads.
