Jytte Kofod
De nære ting, dagligdagen, naturen, himlen, havet, en tur til stranden, giver inspiration til nye designs og farvekombinationer.
Mine modeller er enkle, elegante og afslappede.
Alle produkterne bliver strikket i facon på strikkemaskine og derefter syet sammen i hånden.
Jeg lægger stor vægt på kvaliteten både af udførelse og materiale og bruger derfor kun de bedste garner. Mine foretrukne kvaliteter er en lækker shetlandsuld fra Skotland samt en tynd og meget let Italiensk mohair-bouclé. Disse garnkvaliteter er med til at give strikket det rette udtryk.
Karakteristisk for modellerne er de enkle former og rene linier, hvor silhuetten og farverne er i fokus.
Små detaljer, gerne i en stærk kontrastfarve, er ofte med til at understreje de store linier. Alle modeller fås i forskellige farvekombinationer.
Størrelserne er vejledende, hvis det ønskes, kan de strikkes efter individuelle mål.