Marsvinet er en hval fordi det er et vandlevende pattedyr med strømlinet krop: halen er udviklet til en vandret stillet finne (fremdrift), forlemmerne er ændret til stive luffer (styring), baglemmer mangler, ingen ydre øren og ingen pels. Marsvinet hører til tandhvalernes gruppe (har tænder, ikke barder) og til marsvinefamilien, fordi over – og underkæberne ikke danner et ydre næb, som hos delfinfamilien.
På land er marsvinet sort/hvid at se på, men i vand er det gråt, fordi det er mørkt på oversiden, hvor lyset vil gøre det lyst, og lys på undersiden hvor skyggen vil gøre det mørkt. Det gør det svært for f.eks. spækhuggere at opdage marsvin i uklart vand.
Lillebælt er et af de farvande, hvor man om sommeren regelmæssigt kan se marsvin, og der er også mange unger tilstede. Når de er her, er det fordi der er føde til dem, specielt i form af fiskestimer i de frie vandmasser. Langs kysterne vil de dog også være i stand til at finde bundfisk som kutlinge og ålekvabber.
Det er muligt at se marsvin i Lillebælt fra april til september, men der er flest i maj, juni, juli og august. Er man heldig kan man se få stykker i vinterperioden. Gode observationssteder fra land er Middelfarts og Fredericias havne, fra Galsklint, fra Strandvejen ved kiosken, Strib Nordstrand og Røjle Klint.
Fra juni til september kan man tage på ”Hvalsafari” på ture på Lillebælt.
