Tvorup Klitplantage er den ældste klitplantage i Thy.
Størstedelen af arealet er tilplantet i sidste halvdel af 1800-tallet, men det er muligt at finde træer som er over 200 år gammel. Plantagen omgives mod vest af havet, mod øst af landbrugsområder, blandt andet den udtørrede Sjørring Sø, samt mod nord og syd af de store fredede hedeområder, Vangså Klithede og Ålvand Klithede.
Kampen mod den ødelæggende sandflugt var hård og ulige, og man skulle gøre sig mange erfaringer, inden der blev fundet brugbare metoder. De første forsøgsplantager fra begyndelsen af 1800-tallet havde været en fiasko, men ved nye forsøg i 1850’erne, greb man til nye metoder. Kammerherre Hans Christian Riegels blev udpeget som leder af de nye forsøg, blandt andet i Tvorup Klit. Et areal på cirka en tønde land blev plantet og sået til, og denne gang var projektet mere vellykket end Thagaards forsøg (17). De anvendte sorter var hårdføre, og da det nye forsøgsareal, kaldet Gryden, lå længere fra havet end de første mislykkede forsøg, var forholdene desuden mindre barske, så træerne kunne få fodfæste og vokse til.
Forsøgene viste, at især bjergfyr var modstandsdygtig i det barske klima. Bjergfyr vokser hurtigt og danner værn for mere sarte træsorter, der blev plantet efterfølgende. Dette betød, at man i sidste halvdel af 1800-tallet nærmest rullede et tæppe af bjergfyr ud over klitarealerne. Dermed fik man grobund for de mange hektar klitplantage, der præger området i dag. Landbrugsarealerne øst for plantagerne blev med tiden forskånet for sandflugten, og træerne havde også mærkbar effekt på den salte luft og havgusen ude fra havet.
