Sven Dalsgaards skulptur ”Den store Dansker” knytter sig til historien om Højrisparken, Ikast, og dens grundejerforening. I 1973 tilbød grundejerforeningen en gruppe yngre ukendte og for samtiden kontroversielle kunstnere opgaven at udsmykke det nyetablerede parcelhusområde Højrisparken med skulpturer. De fem kunstnere der takkede ja til opgaven var Poul Gernes, Per Kirkeby, Egon Fischer, Bjørn Nørgaard (alle med tilknytning til den såkaldte Eks-skole) og den lidt ældre Sven Dalsgaard.
Den bemalede skulptur ”Den store dansker” er på flere måder karakteristisk for kunstneren. Dens stærkt stiliserede skulpturelle form er kendetegnende for mange af Sven Dalsgaards skulpturer. Den høje og smalle skulptur er konstrueret ved to flade profiler der synes at holder hinanden fast.
Til trods for skulpturens helt enkle og synlige konstruktion skabes illusionen om en plastisk menneskekrop og hoved. Ofte er hans skulpturer med referencer til mennesker formet som høje tynde gestalter og konstrueret af 2 flade profiler; f.eks. genfindes samme konstruktive princip i hans kendte skulptur ”Magerne fra Herning” (1960), der siges at referere til Damgaard-brødrene Aage, Knud og Mads og nevøen Johannes Jensen.
Hvem den store dansker indhyllet i Dannebrog er, er uvist. Værkets titel er karakteristisk for Sven Dalsgaards underfundige måde at undergrave og polemisere motivet på. I princippet er motivet(skulpturen) åben og anonym således at enhver kan antage karakter af stor dansker.
Skulpturen antyder indirekte, at det at være stor i størrelse, næppe er nok til betegnelsen ”stordansker”. Den efterlader en med spørgsmålet og fænomenet: hvem og hvad er en stor dansker?Dannebrog er et yndet motiv og koncept i Sven Dalsgaards kunst. Det vakte stor furore da han i1967 viste 33 flagmalerier på en udstilling i Det Danske Hus i Paris.
At bruge nationalsymbolet Dannebrog som motiv var kontroversielt; det kan både tolkes som en hyldest og som samfundskritik afhængig af sammenhængen det indgår i. Sven Dalsgaard sagde den gang – med en god portion selvironi – at flagene var udtryk for ”hans glæde ved at være dansk”. I senere værker fra 1970erne antydes på en mere samfundskritisk og ironisk holdning til flaget.
