Kongeåen er et yndet lystfiskerområde med gode muligheder for at fange ørred og laks. Naturen langs med åen kan opleves ved at følge den nye Kongeåsti, der er en trampesti langs Kongeåen.
Udspring og forløb
Åen har et stort udsprings”delta”, hvor mange mindre vandløb løber til. Et af Kongeåens udspring kan ses i Gamst Søenge øst for Vejen, mens andre kan lokaliseres vest for Vamdrup. Øst for Vejen ved Knagemøllen løber Vejen Å, som et af de største tilløb, ud i Kongeåen.
Kongeåen er et af de få større vandløb, der løber ud i Vadehavet. Det sker nordvest for Ribe, efter at åen har passeret Kongeåslusen. Undervejs løber Kongeåen i en forholdsvis bred og flad dalbund, som er dannet gennem de seneste to istider.
Kongeåen er helt ureguleret, og vandet har fået lov til at arbejde uhindret. Mange andre åer er blevet rettet ud for at give landbrugsjord, så Kongeådalen er en unik mulighed for at se et naturligt åløb. Kongeåen afvander ca. 450 km2, hvilket er mindre end andre danske åer, og det skyldes, at den midterste del af oplandet er forholdsvist smalt.
Fredning og natur
I 1980 blev der gennemført en fredning af den flade ådal, der har store eng- og mosearealer liggende lige ned til åen. Langs åen findes der - især på sydsiden af åen – rigkær, kildevæld og sure overdrev. 3 naturtyper, der er forholdsvis sjældne i det sydvestlige Jylland.
Kongeådalen udgør gode levesteder for en række arter af dyr og planter, som ellers er sjældne i Danmark. Møder du ikke lige på din vej den farverige isfugl, det ålelignende væsen kaldet bæklampretten eller den solskinsgule engblomme, så kig med her på en stribe små film, og blik klogere på det særegne og sjældne plante- og dyreliv langs Kongeåen.
Af planter kan du møde den gule åkande og den storblomstrede vandranunkel i selve åløbet. Langs bredden kan du finde planter som maj-gøgeurt, nyse-røllike, almindelig mjødurt og lådden dueurt.
Dannelse af Kongeådalen
Kongeåen og dens dal er formet af enorme smeltevandsfloder i den seneste istid. Kongeåen løber i bunden af en smeltevandsslette fra seneste istid og bugter sig lang bakkeøer fra forrige istid. I seneste istid var det meste af Jylland næsten dækket af is. De enorme gletschere tårnede sig op ved den såkaldte "hovedopholdslinie". Den linie adskiller i dag tydeligt det bakkede og lerede landskab i øst fra det flade og sandede landskab i vest. De gletschere, der udgjorde Hovedopholdslinien, leverede enorme vandmasser, når de smeltede. Vandmasserne strømmede mod vest og afsatte store mængder sand og grus. Det er disse materialer, der i dag opbygger de vestjyske hedesletter. Under den fortsatte afsmeltning af ismasserne sled det strømmende vand så kraftigt i jordoverfladen, at der blev eroderet dybe dale. Kongeåen løber i dag i en sådan smeltevandsdal, hvor man, hvis man har øjnene med sig, kan se, at dalen tidligere har været bredere.
Idag er Kongeåen en af de 252 Natura 2000-områder i Danmark. Det betyder at det er en del af et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper, dyr- og plantearter som er sjældne eller karakteristiske for EU-landene.
Kunne du tænke dig at sejle på kano på Kongeåen og nyde naturen fra vandsiden, så skal du tjekke vores side med kanoture. Leder du efter overnatningsmuligheder til din vandretur langs med Kongeåen eller en kanotur på Kongeåen, så find inspiration på vores oversigt Overnatning langs Kongeåen.
