Kongeåens natur

Kongeåens natur

6600 Vejen

Foto: Michael Deacon

Kongeåen stemningsbillede

Foto: Visit Vejen Turistinformation

Skelhøj v. Tobøl

Foto: Visit Vejen Turistinformation

Frihedsbroen over Kongeåen

Kongeåen er et yndet lystfiskerområde med gode muligheder for at fange ørred og laks. Naturen langs med åen kan opleves ved at følge den nye Kongeåsti, der er en trampesti langs Kongeåen. 

Udspring og forløb
Åen har et stort udsprings”delta”, hvor mange mindre vandløb løber til. Et af Kongeåens udspring kan ses i Gamst Søenge øst for Vejen, mens andre kan lokaliseres vest for Vamdrup. Øst for Vejen ved Knagemøllen løber Vejen Å, som et af de største tilløb, ud i Kongeåen.

Kongeåen er et af de få større vandløb, der løber ud i Vadehavet. Det sker nordvest for Ribe, efter at åen har passeret Kongeåslusen. Undervejs løber Kongeåen i en forholdsvis bred og flad dalbund, som er dannet gennem de seneste to istider.

Kongeåen er helt ureguleret, og vandet har fået lov til at arbejde uhindret. Mange andre åer er blevet rettet ud for at give landbrugsjord, så Kongeådalen er en unik mulighed for at se et naturligt åløb. Kongeåen afvander ca. 450 km2, hvilket er mindre end andre danske åer, og det skyldes, at den midterste del af oplandet er forholdsvist smalt.

Fredning og natur
I 1980 blev der gennemført en fredning af den flade ådal, der har store eng- og mosearealer liggende lige ned til åen. Langs åen findes der - især på sydsiden af åen – rigkær, kildevæld og sure overdrev. 3 naturtyper, der er forholdsvis sjældne i det sydvestlige Jylland.

Kongeådalen udgør gode levesteder for en række arter af dyr og planter, som ellers er sjældne i Danmark. Møder du ikke lige på din vej den farverige isfugl, det ålelignende væsen kaldet bæklampretten eller den solskinsgule engblomme, så kig med her på en stribe små film, og blik klogere på det særegne og sjældne plante- og dyreliv langs Kongeåen.

Af planter kan du møde den gule åkande og den storblomstrede vandranunkel i selve åløbet. Langs bredden kan du finde planter som maj-gøgeurt, nyse-røllike, almindelig mjødurt og lådden dueurt. 

Dannelse af Kongeådalen
Kongeåen og dens dal er formet af enorme smeltevandsfloder i den seneste istid. Kongeåen løber i bunden af en smeltevandsslette fra seneste istid og bugter sig lang bakkeøer fra forrige istid. I seneste istid var det meste af Jylland næsten dækket af is. De enorme gletschere tårnede sig op ved den såkaldte "hovedopholdslinie". Den linie adskiller i dag tydeligt det bakkede og lerede landskab i øst fra det flade og sandede landskab i vest. De gletschere, der udgjorde Hovedopholdslinien, leverede enorme vandmasser, når de smeltede. Vandmasserne strømmede mod vest og afsatte store mængder sand og grus. Det er disse materialer, der i dag opbygger de vestjyske hedesletter. Under den fortsatte afsmeltning af ismasserne sled det strømmende vand så kraftigt i jordoverfladen, at der blev eroderet dybe dale. Kongeåen løber i dag i en sådan smeltevandsdal, hvor man, hvis man har øjnene med sig, kan se, at dalen tidligere har været bredere.

Idag er Kongeåen en af de 252 Natura 2000-områder i Danmark. Det betyder at det er en del af et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper, dyr- og plantearter som er sjældne eller karakteristiske for EU-landene. 

Kunne du tænke dig at sejle på kano på Kongeåen og nyde naturen fra vandsiden, så skal du tjekke vores side med kanoture. Leder du efter overnatningsmuligheder til din vandretur langs med Kongeåen eller en kanotur på Kongeåen, så find inspiration på vores oversigt Overnatning langs Kongeåen.

Hoteller i nærheden af Kongeåens natur

  • Gram Slotskro

    16,05 km

    I smukke og naturskønne omgivelser ligger Gram Slotskro. Her kan du rigtig mærke historiens vingesus. Den fantastiske placering ved Gram Sø og Gram Slot, er de perfekte rammer for et afslappet ophold med god mad baseret på årstidens friske råvarer. I dag er det 4. generation af familien Schrøder, som driver kroen.

    Læs mere : Gram Slotskro
  • Hotel Hovborg Kro

    21,79 km

    Hotel Hovborg Kro er kendt for sine lavloftede krostuer og sin prægtige jyske mad. Der har været kro her i mindst 250 år, og det stråtækte stuehus, der blev opført i 1790, er pietetsfuldt bevaret. Uden at ødelægge atmosfæren er det lykkedes at ”indbygge” de moderne faciliteter, som nutidens gæster sætter pris på.

    Læs mere : Hotel Hovborg Kro
  • Tyrstrup Kro

    24,19 km

    Tyrstrup Kro ligger idyllisk ved mark og skov nogle få kilometer uden for honningkagebyen Christiansfeld. Her har den ligget i hvert fald i 350 år, men i de senere år er der gjort et stort arbejde for at gennemrestaurere den gamle kro og samtidig gøre den til et anerkendt spisested i international klasse.

    Læs mere : Tyrstrup Kro
  • Hotel Svanen Billund

    32,65 km

    Hotel Svanen i Billund er noget så usædvanligt som et firestjernet designhotel, hvor børnene også er meget velkomne. Overalt er der kælet for detaljerne – på de unikt designede værelser, i den hyggelige lounge og i restauranten ”No8”. Alle gæster skal have en oplevelse så tæt på det sublime som muligt.

    Læs mere : Hotel Svanen Billund
  • Refborg Hotel Billund

    32,68 km

    Refborg Hotel Billund byder velkommen til LEGOLAND®-gæster og alle andre, som vil drage fordel af den fine beliggenhed i forhold til attraktioner og aktiviteter. Der er både underholdning for børn og voksne i området, så spørgsmålet er bare, hvad dit ophold skal bruges til.

    Læs mere : Refborg Hotel Billund
  • Agerskov Kro

    34,02 km

    Midt i Sønderjylland ligger Agerskov Kro og Hotel. De gamle bygninger er moderniseret med respekt for den oprindelige stemning og atmosfære. Kroen er udvidet med store tiltalende værelser. Kromanden selv står i køkkenet med sin stab af kokke, og her fremstilles retter, der tilfredsstiller selv den mest forvente gane.

    Læs mere : Agerskov Kro
  • Hotel Hedemarken

    36,53 km

    Tættere på Jyllands hjerte kommer du næppe: Hotellet ligger ved gode golfbaner, LEGOLAND®, Givskud Zoo, har en skøn å i baghaven med laks, og moderne faciliteter, der matcher både den erhvervsrejsende og weekendparret på tur. Du vil opleve kvalitet i højsædet.

    Læs mere : Hotel Hedemarken
  • ToRVehallerne- SDH Partner Hotel

    40,3 km

    Dette fremragende hotel byder på enestående gastronomi og tilbyder en høj standard af service til sine gæster. Med sin centrale beliggenhed kan du nyde alle byens faciliteter og nemt udforske de forskellige muligheder uden at skulle bruge en bil.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : ToRVehallerne- SDH Partner Hotel
  • Hotel Fredericia - SDH Partner Hotel

    42,01 km

    Få en gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige på restauranten Ryes, og kombiner dit ophold på Hotel Fredericia med den betagende natur og en rigdom af kulturoplevelser og aktiviteter.
    Hotellet er en del af alliancen med BWH Hotels - The Hotel Alliance.

    Læs mere : Hotel Fredericia - SDH Partner Hotel
  • Hotel Røde-Kro

    42,98 km

    Hotel Røde-Kro er et familiedrevet hotel, som ligger centralt, tæt ved storbyen Aabenraa. Der sættes stor  fokus på hygge og den gode stemning, men med en professionel tilgang. Placeringen giver mulighed for at man kan gå nogle smukke ture. Her er blandt andet Gendarmstien langs kysten eller den smukke Søgård Skov.

    Læs mere : Hotel Røde-Kro