På Slotsbanken i Ribe, hvor den stolte borg Riberhus i sin tid lå, står i stævnen af en båd en ung kvinde i ensom majestæt. Hun spejder ind mod land, der nu - ved hendes ægteskab med den danske kong Valdemar Sejr - skal være hendes. Som kongedatter af Bøhmen er hun klar over, hvad der venter hende af tunge forpligtelser, men det trykker hende ikke. Rank og sikker, med de skønne stoffer flagrende om den velskabte krop og sløret over de lange lokker, løfter hun det kronede hoved mod fremtiden. Bølgerne skummer forjættende om båden og antyder det liv, hun bringer med sig til det danske land. Som det står skrevet på soklen:"Hun kom uden tynge, hun kom med fred, hun kom goden bonde til lise."
Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) har i fremstillingen af den smukke og milde Dagmar øjensynlig hentet klassisk inspiration i sejrsgudinden Nike fra Samothrake (Louvre), samtidig med at hun er præget af periodens blødt svungne skønvirkestil. På den måde forener hun i sit arbejde med bronzen den ædle fortid med den levende nutid - og tegner samtidig et billede af en kvinde, der var sig sin byrde bevidst, men som ikke desto mindre evnede at være på de svages side som folkets dronning.
